Familieværksted


Fra tidligere familieværksteder i Designværkstedet. Foto: Jarl Axel

Familieværkstederne henvender sig bl.a til familier med børn i alderen fra 5 år. De tager altid udgangspunkt i en af museets aktuelle udstillinger, men er hands-on værksteder, der foregår i vores Designværksted. Familieværkstederne er tilrettelagt så alle kan være med, og vægten er på det praktiske, på materialerne og processen. I værkstedet udformer vi et lille produkt, som man kan tage med sig hjem. Vi bruger Smartboard til at vise små film, billeder mm., og vi har musik til at skabe en god stemning og alle er velkomne. Man kan gå på museet før eller efter familieværkstedet.

Der er familieværksted hver søndag kl. 13-16 i Designværkstedet.

Værkstedet er gratis og åbent til kl. 16.00, men fra 15.30 lukker vi for nye gæster.

Familieværksteder
Obs: indholdet opdateres løbende, og ændringer kan forekomme.

Japanskinspireret maskeværksted
I værkstedet får hele familien chancen for at designe masker med inspiration fra de japanske tsubaer, som er udstillet i udstillingen ”Learning from Japan”. En tsuba er en metalplade på samuraisværdet, der skærmer hænderne mod slag, og oftest er den dekoreret med dyremotiver, da japanerne mente, at dyr fungerede som en form for beskyttelse. En ørn symboliserer overblik, løven har mod og styrke, spurven er let og kvik, og dyrenes kræfter og egenskaber blev overført til sværdets ejermand. På værkstedet låner vi de spændende egenskaber fra dyrenes verden, når vi laver masker.
Vi bruger tekstiler fra Kvadrat, læder fra Ecco og mange andre flotte materialer til at lave vores dyremasker med.

Drageværksted i P.H´s ånd
Poul Henningsen var lampemager, multikunstner, kulturkritiker og et kreativt voksent legebarn. I sin livslange fascination af drager studerede han deres historie, konstruerede og skrev om dem, og alt dette blev i 1955 til bogen: P.H.s Dragebog.

Korsdragen er den mest udbredte i verden. I Danmark går den dog under navnet den ”Den danske drage”. Konstruktionen er enkel og den flyver fantastisk.

På dette værksted kan i bygge jeres egen korsdrage. Der vil være alt hvad i skal bruge af vejledning og materialer: sejlgarn, blomsterpinde, papir til selve dragen og til ”halen”. At bygge dragen er et samarbejde som man kan være to eller flere om og der er udfordringer for alle aldre. Det tager omkring 1 time at lave den og derfor lukker værkstedet for nye besøgende kl. 15.

Stoleværksted – “Fra Bauhaus til Bæredygtighed”
Er stolen polstret, blød, hård, funktionel eller bare dekorativ? Kom og få inspiration og bliv klogere på, hvad en stol egentlig er. Oplev hvordan forskellige designere har arbejdet med stolen.
På dette værksted kan du designe din egen miniaturestolemodel. Mulighederne er mange, og du kan arbejde med materialer som normalt bruges i møbelproduktion, bl.a. træfiner og tekstil.

Vifteværksted – “Japan”
Design din egen japanske vifte med inspiration fra den nyåbnede udstilling, Learning from Japan. I udstillingen findes et hav af motiver, ikke mindst fra dyreverdenen, som du kan omsætte til din helt personlige stil. Der vil være et væld af spændende materialer til rådighed, som du kan dekorere med: papir, fjer, tuscher, maling og meget andet.

Mode & Tekstil-værksted – “Modeskitser”
Hvordan arbejder modedesignere med skitser og designprocesser? I dette værksted kan du eksperimentere med at kreere din egen modeillustration på papir og se nærmere på, hvordan modedesignere arbejder med designprocessen og skitsearbejde. Vær med til at sample forskellige tidsaldre og modebilleder, og skab et helt nyt udtryk. Hvad sker der fx, hvis man tager elementer fra en kjole fra 1700-tallet og blander med noget nutidigt? Kun din fantasi sætter grænserne! Der vil være forskellige materialer til rådighed til værkstedet – tekstiler, fjer, denim, perler, knapper, tekstiltuscher, udklip og en masse andre ting.

Påskeværksted – “Fra rokoko og art nouveu til funktionalisme og popdesign”
Skal dit påskeæg være rokoko, art noveau eller inspireret af popdesign? Hvordan bruges farver, mønstrer, linjer og motiver i forskellige perioder? Vi ser nærmere på de forskellige stilretningers særlige æstetiske kendetegn. På dette værksted kan du dekorere dit helt eget påskeæg i en bestemt stil eller blande stilarterne. Der vil være inspirationsbilleder og et væld af spændende materialer at arbejde med.

Souvenirværksted – “Legetøj og postkort”
Kom forbi familieværkstedet og skab din helt eget souvenir. Du har mulighed for at skabe trælegetøj som Kay Bojesen, der er kendt og elsket for sit trælegetøj. Hans finurlige dyr og figurer har med deres enkle og farverige formsprog vakt glæde og begejstring gennem generationer. Der vil være træklodser, maling og en masse andre materialer til rådighed. Du kan også dekorere et postkort af Kaare klints smukke møbelskitser. Arkitekten Kaare Klint er dansk møbelkunsts grand old man, og har haft afgørende betydning for dansk design. Vi har omsat nogle af Kaare Klints smukke skitser til postkort som du kan dekorere og f.eks sende hjem som en hilsen fra din ferie.

Kalender for 2017

Februar
5.2 Modeskitser
12.2 Maskeværksted (beskrivelsen kommer)
14.2 Maskeværksted (vinterferie)
16.2 Maskeværksted (vinterferie)
19.2 Maskeværksted
26.2 Masker/ Fastelavn

Marts
5.3 Drageværksted
12.3 Stoleværksted
19.3 Modeskitser
26.3 Maskeværksted

April
2.4 Vifteværksted
9.4 Påskeværksted
11.4 Påskeværksted (påskeferie)
16.4 Påskeværksted
23.4 Drageværksted
30.4 Stoleværksted

Maj
7.5 Maskeværksted
14.5 Drageværksted
21.5 Modeskitser
28.5 Stoleværksted

Juni
4.6 Sovenirværksted
11.6 Sovenirværksted
18.6 Sovenirværksted
25.6 Sovenirværksted

Sidst opdateret 07.02.2017


Design-museum-danmark Instagram Facebook YouTube Tripadvisor