Fastelavn for hele familien

Fastelavnsværksted og tøndeslagning

D. 26. februar
Maskeværksted: kl. 13.00 -15.00
Tøndeslagning: kl. 15.00 -16.00

Kom og lav masker med inspiration fra de japanske sværprydelser (tsubaer), som er vist i udstillingen ”Learning from Japan”, og slut af med at slå katten af tønden i museets have.

Maskeværksted
På værkstedet henter vi inspiration fra japanske samuraisværd. En tsuba er en metalplade på samuraisværdet, der skærmer hænderne mod slag, og oftest er den dekoreret med dyremotiver, da japanerne mente, at dyr fungerede som en form for beskyttelse. En ørn symboliserer overblik, løven har mod og styrke, spurven er let og kvik, og dyrenes kræfter og egenskaber blev overført til sværdets ejermand.

De egenskaber låner vi, når vi laver spændende dyremasker af tekstiler fra Kvadrat, læder fra ECCO samt karton og pailletter i mange flotte farver.
Værkstedet er åbent søndag den 26. februar fra kl. 13.00 -15.00. Det er gratis at være med, kræver ingen tilmelding, og deltagelse sker efter først til mølle-princippet.

Slå katten af tønden
Det japanskinspirerede værksted munder ud i et fastelavnsarrangement, hvor alle er inviteret til at slå katten af tønden i museets have. Vi hænger tønderne op mellem træerne i Grønnegården, og jagten går ind på titlen som kattekonge og kattedronning. Tag masken med, som er lavet på værkstedet, eller kom i dit eget kostume. Du behøver ikke have deltaget på maskeværkstedet for at være med til tøndeslagning.
Under arrangementet byder Klint Café på fastelavnsboller og kakao til en favorabel pris.
Tøndeslagning finder sted i forlængelse af værkstedet fra kl. 15 .00 – 16.000. Det er gratis.
Tilmeld dig nedenfor.

Vi glæder os til at se jer!

Sidst opdateret 21.02.2017


Design-museum-danmark Instagram Facebook YouTube Tripadvisor