Information

bibliotek læsesal

Designmuseets bibliotek er Nordens største inden for design og kunsthåndværk. Det er offentligt og åbent (gratis) for alle og er museumsbibliotek, forskningsbibliotek samt hoved fagbibliotek i det danske biblioteksvæsen.

Åbningstider
Tirsdag – fredag kl. 11 – 17, aftenåbent onsdage kl. 11 – 21 og lukket i juli og mellem jul og nytår.

Lukket
Mandage, mellem jul og nytår, den 16. maj (store Bededag), den 5. juni (Grundlovsdag) og hele juli måned.

Fotokopiering og bogfremtagning fra magasin
kl. 12 – 12.30, 14 – 14.30 og 16- 16.30.

Kontakt
tlf. 33 18 56 50, e-mail: bib @ designmuseum.dk
Telefontid: Tirsdag – fredag kl. 10 – 17.

Forslag til anskaffelser, adresseændring eller bestil en bibliotekar:
bib @ designmuseum.dk

Bibliotekets formål er at stille viden, information og dokumentation om kunsthåndværk og industriel design til rådighed. Biblioteket skal inspirere til udvikling af ny formgivning og være kilde til forskning i formgivning, design- og kunsthistorie.

Bibliotekets fagområder er kunsthåndværk og industriel design, bl.a. møbler, mode og dragter, glas, keramik, tekstiler, metal og smykker, boghåndværk, grafisk design og plakater samt Asiens traditionelle kunst.

Bibliotek bogrygge

Designmuseets bibliotek er Nordens største forskningsbibliotek inden for områderne design, kunsthåndværk, kunstindustri, grafisk design og produktdesign samt Asiens kunst og kunsthåndværk. Biblioteket består af tre afdelinger:

• Bogsamlingen
• Arkiv for Dansk Design
• Plakatsamlingen

Der er online-adgang til søgning i bibliotekets kataloger og samlinger. Biblioteket er et offentligt, landsdækkende bibliotek. Alle er velkomne.

Bogsamlingen rummer danske og internationale bøger, tidsskrifter og andet trykt materiale, såsom varekataloger, brochurer, auktionskataloger, fotos, tapet- og farveprøvebøger mm. inden for så forskellige områder som arkitektur, Asiens kunst, interiør, kunsthåndværk og industriel design, møbler, mode, keramik, sølv, smykker, glas, grafik, tekstiler, lamper, scenografi, legetøj mm. Desuden findes her en større samling boghåndværk i form af bogbind, forlagsbind, bogpapirer og bøger, illustreret af danske kunstnere.

Arkiv for Dansk Design rummer tegninger, tegningsarkiver og andet grafisk materiale fra danske kunstnere, kunsthåndværkere og designere til de ovenfor nævnte områder.

Plakatsamlingen rummer danske og udenlandske plakater såvel udført af kunstnere og grafikere som rent kommercielle, der bidrager til dokumentation af museets og bibliotekets indsamlingsområder. Billedsamlingen rummer en stor samling japanske træsnit og bøger med træsnit, en omfattende samling europæiske ornamentstik fra det 15.- 19.årh. samt andet grafisk materiale, der har tjent som inspiration for dansk kunsthåndværk og design.

Læsesalen kan benyttes af alle brugere og studerende. Der er 24 læsepladser og trådløst netværk til bærbare computere. I tilknytning til biblioteket er der café og om sommeren adgang til en dejlig have.

LÆS MERE om biblioteket og låneregler [PDF]

Sidst opdateret 08.04.2014


Designmuseum Danmark Instagram Facebook YouTube Tripadvisor