Månedens fund Maj 2013
Månedens Fund’ er en lille artikel, hvor vi fortæller om et fund fra bibliotekets samlinger, som fortjener større opmærksomhed. Det kan være en bog, et tidsskrift eller pjece fra biblioteket, nogle originaltegninger og genstande fra Arkiv for Dansk Design eller en plakat fra Plakatsamlingen. Der kan være tale om såvel gamle udgivelser som nye erhvervelser til samlingerne. Hensigten med ‘Månedens Fund’ er at gøre opmærksom på nogle af de skatte, som findes i bibliotekets samlinger.
VCHUTEMAS – det sovjetiske Bauhaus
Til venstre: akvarel med stiliserede blomster, udkast til tapet, lavet af N. Roudine, 1928.
Til højre: akvareludkast til udsmykning af svømmehal i mosaikker af keramik, lavet af V. Kovalski, 1933.
De fleste kender den tyske kunstskole Bauhaus, der fungerede i perioden 1919-1933. Skolen har især efter 2. verdenskrig fået status som et ikon for mellemkrigstidens avantgarde og modernisme inden for arkitektur og kunsthåndværk.
Men de færreste kender nok Bauhaus’ sovjetiske tvilling, den russiske kunstskole VCHUTEMAS [udtales Fhrutemás] (Vysšie Chudožestvennye Techničeskie Masterskie) dvs. De højere kunstnerisk-tekniske værksteder.
Den fungerede i Moskva i perioden 1920-1930, og i russisk sammenhæng kom skolen til at være det inspirerende arnested for den sovjetiske avantgarde-kunst: konstruktivismen. futurismen og suprematismen.
VCHUTEMAS ’ undervisning og målsætning lignede til forveksling Bauhaus-skolens, og der var mellem de to skoler fra starten en udveksling af ideer og lærere med gensidige besøg og udstillinger hos hinanden.
Den sovjetiske skole nedtonede dog det kunstneriske til fordel for en mere teknisk tilgang til de stillede opgaver, og skolen nærede ej heller den samme tilbageholdenhed over for industriens muligheder for at massefremstille billige designprodukter, således som det var tilfældet med Bauhaus, der i sine første 5-6 år tværtimod sigtede mod en mere ”middelalderlig” tilgang til kunsthåndværket.
Udkast til ejendom på Novitskij Boulevard i Moskva, udført af arkitekt Moisei Ginzburg i samarbejde med I. Millinis, 1928-30. Altså mange år før vores egen Arne Jacobsen gav sig i kast med lignende projekter.
VCHUTEMAS havde ingen adgangsbegrænsning for sine elever og var betydelig større end Bauhaus med op til 2.500 elever. Og ligesom Bauhaus var præget af betydelige lærere som Walter Gropius, avantgardemalerne Vassilij Kadinskij (Sovjetunionen), Paul Klee (Schweiz) og Lyonel Feininger (Tyskland), designeren Lazlo Moholy-Nagy (Ungarn) og arkitekterne Hannes Meyer, Mies van der Rohe (Tyskland) og Marcel Breuer (Ungarn) – havde Vchutemas blandt sine lærere nogle af datidens betydeligste sovjetiske kunstnere, bl.a. El Lisickij (grafiker, arkitekt), Aleksandr Rodčenko (fotograf, grafiker), Vassilij Kandinskij (maler), Kazimir Malevič (maler), Vladimir Tatlin (arkitekt, maler), Gustav Klucis (maler, grafiker), Ljubov Popova (maler), Vavara Stepanova (maler, grafiker) og Konstantin Melnikov (arkitekt) og Moisei Ginzburg (arkitekt).
Under heftige ideologiske diskussioner i løbet af 1920’erne ændrede VCHUTEMAS flere gange sin undervisning og målsætning, og havde ligesom Bauhaus svært ved at få sine ideer omsat i industriel produktion.
Dertil kom, at den sovjetiske økonomi var i store problemer i 1920’erne pga. mangel på materialer, maskiner og kvalificerede arbejdere. VCHUTEMAS’ mange fine projekter til bl.a. arkitektur og stålmøbler blev derfor ikke omsat til virkelighed. Men skolen vakte trods alt opsigt i udlandet, specielt i Tyskland og på Verdensudstillingen i Paris i 1925, hvor skolen vandt flere medaljer.
Til venstre: forside til sovjetisk arkitekturtidsskrift, designet af Gustav Klucis, 1929.
Til højre: kopper i keramik med titlen ”Leve teknikken i massernes tjeneste”, udført af E. Leneva.
Ironisk nok lukkede både Vchutamas og Bauhaus næsten samtidig, fordi nye autoritære strømninger, der var intolerante over for modernismen, kom til magten i begge lande.
VCHUTEMAS lukkede i 1930 og dens forskellige afdelinger fortsatte under andre navne i andre uddannelsesinstitutioner.
Stalin var kommet til magten, og nye krav til arkitekturen og kunsten var på vej under de første 5-års planer. VCHUTEMAS blev beskyldt for at være både småborgerlig og intellektuel og for at følge vestlig arkitektur. I Tyskland kom Hitler til magten i 1933, og her lukkede Bauhaus samme år, bl.a. pga. beskyldninger om at fremelske jødisk-syrisk ørkenarkitektur og for at være en bolsjevik-rede.
På Designmuseets bibliotek har vi et stort 2-bindsværk på i alt 880 sider om VCHUTEMAS. Det er skrevet af russiske forskere og er oversat til en fransk udgave. Værket er rigt illustreret med fotos, tegninger og malerier fra skolens forskellige værksteder: metal, træ, keramik, tekstil, grafik og arkitektur. Biblioteket har i øvrigt adskillige andre bøger om den sovjetiske avantgardekunst i 1920’erne.
Nils F/biblioteket
S. Chan-Magomedov: Vhutemas: Moscou 1920 – 1930. Paris, 1990. 880 s.
