Månedens fund juli 2016

Kineserne kom først :
masseproduktion af billeder til folket

Tryk fra sten: gnidebilleder, en 2000 år gammel teknik

Kineserne har lavet ”træsnit” længe før, man fandt på det i Europa – helt fra de første århundreder efter vor tidsregning.
Det var bare ikke træsnit, men ”stensnit”, aftryk af stenrelieffer og indskrifter på papir.

Motiverne har gennem århundrederne fulgt de gamle stenbilleders tradition, mennesker i arbejde, fest og krig – dyr, natur, guder, arkitektur, tekster.
Det er folkelige billeder i egentlig forstand, brugt og udbredt i den brede befolkning. Som med træsnit og linoleumssnit ”tegnes med hvidt” – ved at gnide tusch over pålagt papir, hvor den tilbageblevne ophøjede flade bliver sort, og de bortskårne områder hvide. Gnidebilleder anvendes også som kunstnerisk grafisk teknik i den vestlige verden, kendt under betegnelser som rubbing eller frottage.

Anja Lollesgaard / Biblioteket

Billeder og tekst hentet fra bøger i Designmuseets bibliotek.

Čapek, Abe: Chinese stone pictures, 1962 (Bibliotekets bognummer II 16675)
Broby-Johansen: Sort og rødt, 1982 (Bibliotekets bognummer II 13650)

Sidst opdateret 30.09.2016


Design-museum-danmark Instagram Facebook YouTube Tripadvisor