Månedens fund juni 2016


3 plakater for FDB, Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger: Tv. plakat af Paul Høyrup fra 1950’erne: F.D.B Cigar og Tobaksfabrikker Esbjerg. I midten plakat tegnet af Maggi Baaring: Blenda klarer vasken, fra 1950 og th. plakat tegnet af Arne Ungermann: Selv Bager-børn kan li’ Hvedebrød, naar det er bagt i Tre Kroner Margarine, fra 1940’erne. Plakaterne kan ses på FDB-udstillingen på Designmuseum Danmark i øjeblikket.

FDBGRAFISK DESIGN

5. maj – 21. august 2016

Sommeren over viser Designmuseet originalt grafisk design fra FDB’s legendariske reklameafdeling. Noget er velkendt, andet sjældent viste øjenåbnere. De skelsættende FDB-plakater er hentet i museets omfattende Plakatsamling, og i vores Arkiv for Dansk Design har vi fundet designernes skitser.

FDB’s reklameafdeling involverede tidens toneangivende tegnere i kooperationens omfattende kampagner. Siden 1940’erne blev de mobiliseret i billedliggørelsen af FDB varerne, og i det grafiske design udfoldede sig en charmerende visuel fortælling om ”de gode brugsting alle har råd til”. I dag er FDB et aktualiseret brand i Coop.

Cirkelkaffen
Emballagen skulle i stigende grad tale for varen, da Danmark i 1950’erne og 1960’erne var på vej mod et mere intensivt forbrug. På hylderne i butikkerne og i mængden af varestrømme i de nye supermarkeder blev indpakningerne blikfang. Chokolade, tobak, kakao og margarine fik sanselige symbolske udtryk på papir, glas, metal og plastik.
Aage Sikker Hansen gav Cirkelkaffen identitet med sin ”ædle vilde”, den sorte kvinde i værdig profil, og hun blev hurtigt mangfoldiggjort og kultisk dyrket på emballager, plakater og merchandise. Det var dengang nyt i reklamen, at farvede ikke optrådte som piccoloer og komiske figurer. 84 procent af alle danskere kender brandet i dag.

Demokratisk alternativ
FDB plakaterne udstråler vitalitet som æstetiske og demokratiske alternativer til malerier, og de vandt indpas i hjemmene og institutionerne landet over. Ved at knytte de mest moderne og eksperimenterende kunstnere til sig fik de genskær af først de realistiske tendenser i dansk og international kunst, og senere de abstrakte strømninger. Hvor FDB’s plakater i 1930’erne var anonyme og informerede sagligt om produktet, spillede de siden 1940’erne med sensualitet og humor. Selve reklamebudskabet blev aldrig bombastisk og indgik symbiotisk med figurerne hos Aage Sikker Hansen og Marlie Brande, eller blev helt udeladt og kun antydet i Arne Ungermanns plakater. Den poetiske tendens blev taget op af Gitte Kath på FDB’s 100 års jubilæumsplakat.

FDB logoet fra 1948 lever både i markedsføringen og i danskernes kollektive erindring. Arkitekten Gunnar Biilmann Petersens mærke ligner et hæderstegn med karakter af kvalitetsstempel, og i sin symbolik associerer det til kooperationens tre nært forbundne led af producent, forretning og forbruger. Det omløbende möbiusbånds optiske illusionsspil på flade og rum åbner i dag for aktuelle associationer til ”recycling”.

Gode brugsting
Startskuddet på FDB’s moderne grafiske engagement var udstillingen ”Gode Brugsting” på Designmuseum Danmark i 1941. Kuratoren, arkitekten Steen Eiler Rasmussen, præsenterede forbilledlige brugsting fra FDB, og stod som garant for udstillingens æstetiske kvalitet med de nutidige dagligdags ting. Temaerne var ting til husholdningen, legetøj, et mønsterkøkken, køkkenredskaber, møbler og bedre grafisk design.

Møblerne
I medlemsbladet Samvirke og i attraktive interiører på nettet optræder møblerne i dag i et livstilsrepertoire. Fra skarpe sorte versioner til sommerlige pasteller distribueres møblerne af Børge Mogensen, Poul M. Volther og Jørgen Bækmark gennem den internetbaserede handel. Da Coop i 2013 relancerede FDB møblerne, havde designeren Thomas E. Alken tilpasset dem nutidens kropsstørrelser. Alken har også designet en helt ny fleksibel havemøbelserie med kontinuitet til pindestolens tradition. Den er æstetisk og materialemæssigt bæredygtig, lavet til at gå i arv, som FDB møblerne har gjort i årtier før. Coop har ikke egen tegnestue i dag, men brandet var på forhånd en spiller i retrobølgen. Hvor andre aktører har inhouse designere satser Coop på konsulentdesign og samarbejder blandt andet med Designskolen Kolding for at finde nye talenter.

Christine Rosenlund / Arkiv for Dansk Design

Sidst opdateret 30.09.2016


Design-museum-danmark Instagram Facebook YouTube Tripadvisor