Månedens fund marts 2016


Illustration fra englænderen Robert Woods pragtfulde bog om Palmyra fra 1753. Senere forfaldt Palmyra endnu mere, og i dag har terrororganisationen ISIS sprængt de resterende bygninger i luften

Palmyra

Ruinbyen i Syriens ørken

Det er ikke så ofte vi kan være aktuelle med en gammel bog. Men i tilfældet Palmyra vil vi gerne fortælle om Robert Wood’s bog fra 1753 om den syriske ørkenby Palmyra.

Sidste år (2015) i august dukkede oldtidsbyen pludselig op i de internationale nyheder, fordi den islamiske terrororganisation ISIS erobrede byen, sprængte de sidste ruiner i luften og halshuggede byens arkæologiske leder gennem 40 år Khaled al-Asaad, fordi han nægtede at fortælle, hvor han havde gemt værdifulde skulpturer og andre arkæologiske genstande fra byen.

Palmyra ligger cirka 215 km nordøst for hovedstaden Damaskus i en oase i den syriske ørken. Byen blev i 1980 optaget på UNESCOs Verdensarvsliste. I de første århundreder efter Kristi fødsel var den et rigt knudepunkt for handlen mellem Orienten og Romerriget, og byens rigdomme satte sit præg på den store by med mange templer, handelshuse, boligkvarterer og gravpladser. Da Zenobia blev dronning af Palmyra i årene 267-272 erobrede hun store dele af Mellemøsten og Egypten og truede derved Romerrigets magt. Den romerske kejser Aurelian erobrede i 272 byen, tog Zenobia til fange og ødelagde store dele af Palmyra.


Resterne af templet for guden Baal i Palmyra, efter at ISIS sprængte templet i luften i 2015

I de mange århundreder der fulgte, stod ruinerne af Palmyra ensomme tilbage i den tørre ørken og fortalte ikke blot om de kulturer, der havde bygget den, men også om dem, som havde ødelagt den førhen smukke by. I Europa kendte man stort set intet til dette levn fra antikken før end den engelske arkæolog Robert Wood tog på en længere rejse til oldtidens byer i det østlige Middelhav sammen med sin ven James Dawkins i årene 1749-1751. Robert Wood tegnede og opmålte store del af byen, og i 1753 udgav han pragtværket Palmyra med mange fremragende kobberstik af byen, oversigtsbilleder, detailtegninger og opmålinger.

Det var første gang man i bogform dokumenterede oldtidens bygningsværker så omhyggeligt, og bogen blev derfor en stor inspiration for datidens engelske og franske arkitekter og arkæologer. I 1757 fulgte et tilsvarende værk af Robert Wood om den syriske by Baalbek og mellem 1762 og 1812 kom et 4-bindsværk om Athen, som han lavede sammen med arkitekten Nicholas Revett. Sidstnævnte satte for alvor gang i en ”revival” af græsk arkitektur i både England og USA.

Vores egen brygger Carl Jacobsen fra Carlsberg købte gennem den danske konsul i Beirut, Julius Løytved, en stor samling gravbuster, 100 i alt, som i dag befinder sig på Ny Carlsberg Glyptoteket. Det er den største samling af buster fra Palmyra uden for Syrien. Disse buster er beskrevet i to andre bøger, som biblioteket har: D. Simonsen: Sculptures et inscriptions de Palmyre à la Glyptothèque de Ny Carlsberg, fra 1889 og Harald Ingholt: Studier over palmyrensk Skulptur, fra 1928.

Nils Frederiksen / Biblioteket

Robert Wood: The ruins of Palmyra, otherwise Tedmor in the desert. 1753

D. Simonsen: Sculptures et inscriptions de Palmyre à la Glyptothèque de Ny Carlsberg. 1889

Harald Ingholt: Studier over palmyrensk Skulptur. 1928

Sidst opdateret 06.04.2016


Design-museum-danmark Instagram Facebook YouTube Tripadvisor