Mode i biblioteket


Henrik Vibskov, fra forår- og sommerkollektion 2015. Foto: Polina Vinogradova

Mode – tøj, beklædning, dragter – dét har biblioteket på Designmuseum Danmark meget om! Ikke bare bøger og tidsskrifter, men også modetegninger, lookbooks, trendmapper og meget mere.

Biblioteket har over 7000 bøger om dragter og mode fra hele verden og over 170 forskellige modetidsskrifter, både de glittede og de teoretiske. Og samlingen vokser: Hvert år anskaffer vi alle de nye væsentligste bøger og tidsskrifter om mode.

I spalten til højre kan du læse mere om vores mange forskellige materialer om mode og få tips til nye bøger, oversigtslitteratur og online-ressourcer.

Søgning i bibliotekets online-katalog
Hvis du vil se, hvad biblioteket har om mode, skal du bruge emneordet dragter. Dette emneord kan du f.eks. kombinere med søgning på land eller periode. Og du kan naturligvis også søge direkte på en modedesigners navn. Her får du et par gode ’fif’ til din søgning.

- Generelt om mode, dragter, tøj eller beklædning:
Vælg fanebladet ”enkel søgning”, skriv dragter i søgefeltet ”emneord og periode”.

- Om en modedesigner:
Vælg fanebladet ”enkel søgning”, skriv f.eks.vibskov i søgefeltet ”emne, person”. Hvis du vil have flere hits: skriv vibskov i søgefeltet ”fritekst”.

- Om mode fra et bestemt land:
Vælg fanebladet ”avanceret søgning”, skriv dragter i søgefeltet ”emneord og periode” og skriv frankrig i søgefeltet ”emne, sted”. Hvis du vil have flere hits: skriv dragter frankrig i søgefeltet ”fritekst”.

- Om mode fra en bestemt periode:
Vælg fanebladet ”enkel søgning”, skriv f.eks. dragter 1950-1960 i søgefeltet ”emne og periode”. Hvis du vil have flere hits: skriv dragter 1950-1960 i søgefeltet ”fritekst”.
Søgning på halve og hele århundreder er også muligt, f.eks. 1950-2000 eller 1800-1900.

- Om mode i en bestemt stil:
Vælg fanebladet ”enkel søgning”, skriv f.eks. dragter rokoko i søgefeltet ”emne og periode”. Hvis du vil have flere hits: skriv dragter rokoko i søgefeltet ”fritekst”.

Hvis du har brug for hjælp:
Spørg bibliotekaren
- på læsesalen
- på mail: bib @ designmuseum.dk
- på telefon: 33 18 56 50 (tirsdag – fredag kl. 11-17)

Hvor kan jeg se bøgerne og tidsskrifterne?
Alt kan ses på læsesalen. Det, der ikke står fremme, henter vi frem fra magasinerne, når du har brug for det. Alt det nye kan hjemlånes, med undtagelse af modetidsskrifterne og de nyeste tidsskriftnumre, enkelte leksika og opslagsværker.

Hvad du ikke finder hos os, kan du måske finde hos biblioteket på Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering.

Sidst opdateret 12.02.2016


Design-museum-danmark Instagram Facebook YouTube Tripadvisor