Oversigtslitteratur


Illustration fra det franske modeblad “Les modes françaises: journal des tailleurs” fra 1862, der bragte farvelagte illustrationer af tidens mode for både damer og herrer

Biblioteket har en stor samling af oversigtslitteratur og leksika, hvor du kan finde oplysninger om modens generelle udvikling samt om mere specifikke emner som f.eks. hatte eller sko.

I listen nedenfor fortæller vi om nogle af bøgerne:

Klædt på til skindet: modens kultur og æstetik. Lars Dybdahl og Ida Engholm (red.) (2011)
Om dragter og modens samfundsmæssige aspekter, historisk og aktuelt. Bl.a. om subkulturer, mænd og mode, moderevolutioner, modeshows, livsstil, trends, branding, mode som håndværk og industri, luksusmode, lokal kontra global mode, mode og medier og bæredygtig mode.

Tidens mode 1880’erne-1960’erne. Anne-Grete Steckhahn (2011)
Om moden i kvindedragten belyst gennem modeidealernes skiften og særpræg i epokerne.

Modeleksikon: fra couture til kaos. Mads Nørgaard (2002)
Om dansk og international mode. Om modehuse- og firmaer, fænomener og stilarter, modetidsskrifter, dragttyper- og dele, dragt-tekstiler, personer som f.eks. modeskabere, modefotografer, modeskribenter og stilskabere. Trods sine 12 år på bagen stadigvæk et meget brugbart oversigtsværk på dansk.

Krop og klær: klædedragtens kunsthistorie. R. Broby-Johansen (2000)
Modens internationale historie fra figenblad til korsettet, fra parykken til skaldeissen, fra ringbrynjen til lårkort. Belyst i sammenhæng med den generelle samfundsudvikling og kunstens historie. Mange illustrationer. Selv om bogen udkom første gang i 1953 giver den stadigvæk et forfriskende syn på stilarternes udvikling.

Historien om moden. Fra antikken til det 20. århundrede. Viben Bech (1994)
Om modens sociale, kulturelle og politiske rolle, fra antikken til 1994

World clothing and fashion: an encyclopedia of history, culture, and social influence. [2 bd.] Mary Ellen Snodgrass (2014)
Alfabetisk opslagsværk over dragter, beklædning og mode fra forhistorisk tid til globaliseringens tidsalder i alle verdensdele.
Med artikler om forskellige lande og kulturer, dragttilbehør, kunst og medier (tidsskrifter), biografier over modedesignere og fotomodeller, dragttyper efter funktion (jagt, sport, uniformer, rumfart), dragtdele, materialer, historiske perioder og stilarter, kostumer ved højtider, teknik ved fabrikation og fremstilling, handel og reklame, regionale, nationale og kulturelle stilarter, teknik m.m.

The fashion reader. Linda Welters and Abby Lillethun, red. (2014)
En bred introduktion til fænomenet mode i form af klassiske og nutidige artikler om bl.a. modehistorie, modeteori, identitet, etnicitet, politik, kroppen, kunst, medier, modeindustri og bæredygtighed.

Fashion that changed the world. Jennifer Croll (2014)
Oversigtsværk om dragter og mode fra ca. år 1600 til 2010 med nedslag på sociale, kulturelle og politiske faktorer, som var med til at ændre moden.
Bl.a. artikler om royal mode, couture, fotomodeller, modemagasiner, modefotografi, militære uniformer, sportsdragter, ready-to wear mode, feminisme, mode og kunst, mode og film, mode og musik, mode for lesbiske og bøsser, etik m.m.

Fashion design, referenced: a visual guide to the history, language & practice of fashion. Alicia Kennedy (2013)
En visuel guide til mode som kunstart og industri.
Opdelt i fire kategorier: Fundamentals (om modeindustriens historie og organisering, om de store mode-centre og forskellige stilarter) / Principles (om design, konstruktion, produktion, tekstiler, farvning og udvikling) / Dissemination (om præsentation af mode, catwalks, medier, mode-illustrationer, tidsskrifter, fotografer, marked og smagsdommere) / Practice (om de store modedesignere og ‘nye’ innovative designere omkring år 2000).

Vintage fashion & couture: from Poiret to McQueen. Kerry Taylor (2013)
Om haute couture dragter og vintage-mode i 1900-tallet og begyndelsen af 2000-tallet belyst gennem de store modedesignere og de store stilikoner.

Fashion: the whole story. Marnie Fogg (ed.) (2013)
Rigt illustreret billedværk.
Modens internationale historie, kronologisk fortalt, fra græsk-romerske oldtid til begyndelsen af 2000-tallet. Med opslagsord på dragter, designere, begreber, stilarter m.m. Med tidslinjer over vigtige begivenheder inden for modens historie.

Fashion: the ultimate book of costume and style. Kathryn Hennessy (2012)
En visuel, rigt illustreret gennemgang af modens / dragternes historie fra ældste tider til år 2012.
Med visuelle oversigt over stilarter for dragter til kvinder, mænd, sko, hatte, tasker og korsetter.

Fashion – from Victoria to the new millennium. Daniel Delis Hill (2012)
Om modens udvikling i Europa og USA fra ca. 1800 til 2010.
Om dragter, hatte, sko, sportstøj, undertøj og dragttilbehør til kvinder, mænd og børn.
Illustreret med samtidige illustrationer, fotografier og reklamer.
Med korte biografier over betydende modedesignere.

The dynamics of fashion. Elaine Stone (2008)
Om dragter, dragthistorie, materialer, teknologi, modeindustri, handel, modedesignere, dragttilbehør, accessories, kosmetik, trendsættere m.v. Undervisningsbog for studerende.

The worldwide history of dress. Patricia Rieff Anawalt (2007)
Dragter fra hele verden, som de bæres af oprindelige folkeslag. Rigt illustreret.

Berg encyclopedia of world dress and fashion. [bd.1-10]. Joanne B. Eicher (ed.) (2010)
Internationalt leksikon i 10 bind om dragter, mode og kropsudsmykning i alle verdensdele, historisk, kulturhistorisk og tværfagligt. Et standard-hovedværk om de enkelte lande, temaer, kulturelle grupper, enkelte klædedragter samt meget mere. Skrevet af internationale forskere.

Sidst opdateret 06.11.2016


Design-museum-danmark Instagram Facebook YouTube Tripadvisor