Tekstilprøvebøger


Tekstilprøve af silke (udsnit) med mønster tegnet af W. Vogel, Wiener Werkstätte ca. 1912

Biblioteket har en lille fin samling af originale tekstilprøver. Tekstilprøverne er monteret i bøger, heraf betegnelsen tekstilprøvebøger. De fleste tekstiler er til beklædning, og de kommer især fra tekstilproducenter, -forhandlere og -værksteder i bl.a. Japan, Frankrig, England og Danmark. De ældste tekstilprøvebøger er fra omkring år 1800, de nyeste fra omkring år 2000.

Du kan f.eks. se tekstiler til dragter båret af japanske arbejdere i 1800-tallet, overdådige franske silkebånd med metaltråde fra begyndelsen af 1900-tallet eller trykte tekstiler i silke skabt af den østrigske kunstnersammen-slutning Wiener Werkstätte omkring 1912.

Du kan få tekstilprøvebøgerne at se på bibliotekets læsesal. I vores online-katalog kan du se, hvilke bøger vi har: Skriv tekstilprøver i søgefeltet ”emneord og periode”.

Sidst opdateret 24.06.2015


Design-museum-danmark Instagram Facebook YouTube Tripadvisor