Design X Change

Fremtiden workshop hele dagen

GIV DIT GAMLE DENIM NYT LIV MED FREMTIDEN RØDE KORS!

Ligger du inde med noget alderdomssvækket denim som kunne trænge til en kvik opfrisker?
Den d. 20. – 21. maj slår Design X Change dørene op for en festival med fokus på bæredygtighed og design – Fremtiden Røde Kors vil facilitere en workshop der vil pifte dit gamle denim op med nyt liv, i samarbejde med to dygtige illustratorer! Konceptet er, at forny gammelt denim med fede illustrationer, som giver tøjet et nyt og unikt udtryk.

Tegnere og illustratorerne, Joséphine Albers og Emilie Vintersborg, vil give deres bud på et re-design med egne showpieces. Deres forskellige illustrationer, laver vi til stencils, og med de unikke illustrationer vil du selv kunne designe dit eget stykke tøj. Kom forbi og sving en høj femmer, medbring dit gamle denim eller kom og køb – Alt hvad Fremtiden Røde Kors tjener, på de to markedsdage, går ubeskåret til Røde Kors og det hjælpearbejde de laver i ind- og udland. Vi glæder os helt vildt til at se dig!