Læring

Indskoling

Kontakt og bestil et forløb
Vores bookingtelefon har
åbent hver onsdag og torsdag
mellem kl. 10.00 – 16.00.
+45 20 75 19 99
booking@designmuseum.dk

Vi ønsker at inspirere alle børn og unge igennem design og tilbyder undervisning – fra de første skoleår og hele vejen igennem grundskolen. Læs om vores forskellige tilbud og kontakt os, hvis I vil vide mere om vores undervisningsforløb.

Læs mere om vores pædagogiske profil

Dyredesign

Fag: Billedkunst.
1 time 350 kr.
2½ time med værksted 700 kr.

Hvordan kan drager, ørne, slanger og æg blive til design?  Vi undersøger, hvordan formgivere og designere har ladet sig inspirere af dyr og går på opdagelse i museets store samlinger, der strækker sig fra det gamle Japan og frem til i dag og møder mange forskellige, overraskende og sjove former for dyredesign. Sansekufferten med eksempler på dyr og forskellige genstande tages med rundt på museet.

I Designværkstedet arbejder eleverne med skitser og omformer hverdagsgenstande til dyr.
Læringsmål (PDF)

Book forløb

Form og konstruktion

Fag: Billedkunst.
1 time 350 kr.
2½ time med værksted 700 kr.

Hvilke former findes der og hvordan kan de sættes sammen til nye former og konstruktioner? Med udgangspunkt i museets samlinger undersøger vi, hvordan form, funktion og konstruktion hænger sammen i forskelligt design. Sansekufferten med forskellige former og genstande og tages med rundt på museet.

I Designværkstedet arbejder eleverne med at lave skitser og konstruere et tårn på baggrund af geometriske former.
Læringsmål (PDF)

Book forløb

Materialer

Fag: Billedkunst.
1 time 350 kr.
2½ time med værksted 700 kr.

Hvordan laver man en stol af plastikflasker? Hvad er fordelen ved at bruge metal frem for træ? I forløbet går vi på opdagelse i museets samlinger og undersøger, hvad genstandene i udstillingen er lavet af og hvorfor. Vi taler om, hvordan nye materialer bliver udviklet, og hvilken betydning, de har for funktion, æstetik og bæredygtighed. Sansekufferten med træ, metal, plastik, skind og tages med rundt på museet.

I Designværkstedet designer eleverne en lille stol ud fra overvejelser om materialernes egenskaber.
Læringsmål (PDF)

Book forløb

Besøg og udforsk selv

Hvis I vil besøge Designmuseum Danmark med jeres hold eller klasse på egen hånd, skal I altid booke plads i forvejen. Vi har mange besøgende hver dag og vil gerne skabe en god oplevelse for alle vores gæster. Derfor skal alle grupper over 10 personer reservere tid til besøg på forhånd.

Send os et forslag til en dato, der passer jer. Så bekræfter vi – og I kan gå på opdagelse i en verden af design:

Book

Designværkstedet

Designværkstedet danner ramme om al vores undervisning. Værkstedsbygningen blev doneret til os af VILLUM FONDEN i 2012 og er en moderne bygning, designet med henblik på at udvikle undervisning og kreative designforløb.