Finn Juhls tegninger konserveres

Finn Juhl tegninger og akvareller
FINN JUHLS ARKIV
I begyndelsen af 90’erne modtog Designmuseets Arkiv for Dansk Design som testamentarisk gave ca. 3500 tegninger og akvareller af arkitekten Finn Juhl. Samlingen dokumenterer hovedsageligt Finn Juhls store møbelproduktion, men indeholder også tegninger til private huse (heriblandt Finn Juhls eget hus, nu en del af Ordrupgaard, læs mere her) og sommerhuse og industriel design samt arkitektens arbejder til FN bygningen i New York. Finn Juhls tegninger fremvises ofte på forespørgsler fra bl.a. studerende og designere.
BEVILLING TIL KONSERVERING
En bevilling på kr. 600.000 fra Kulturarvsstyrelsens daværende ENB-pulje (Enestående National Betydning) i 2008 sikrede konserveringen af museets samling af Finn Juhls tegninger. Siden da har konservator Lotte Gelbjerg-Hansen Klyver arbejdet på at sikre bevaringen af de skrøbelige tegninger.
Samlingen tæller ca. 3500 tegninger, heraf er ca. 100 akvareller opklæbet på karton og ca. 3000 arkitekttegninger på manifold-papir. Derudover findes et antal kataloger, fotos, udklip og tekstilprøver. Et par af akvarellerne kan ses i museets udstilling af det 20. århundredes design og møbelkunst.
KONSERVATORENS ARBEJDE
Lotte Klyver har renset akvarellerne for overfladesnavs og indsat dem i dobbelt passepartout, der skal sikre, at farvelaget ikke ødelægges. Manifold-papir er skrøbeligt og da de ofte har været foldet og påsat tape, har det også været nødvendigt med omemballering og afrensning af arkitekttegningerne. Arbejdet forventes afsluttet i 2011.
Fremvisning af tegninger fra Arkiv for Dansk Design kan kun ske ved forudgående aftale. Kontakt bib @ designmuseum.dk eller tlf. 33 18 56 67. Læs mere om Arkiv for Dansk Design og gennemse databasen her.

Nærbillede af beskadiget tegning
-
01.05.2012
VÆRK I FOKUS: Dronning Caroline Matildes enestående toiletgarniture
-
30.04.2012
Designmuseets mindre, men udsøgte smykkesamling får nyt halssmykke!
-
14.02.2012
FÅ ET SMUGKIG FRA ÅBNINGEN AF NORTHERN WOMEN IN CHANEL
-
31.01.2012
GRATISONSDAGE AFSKAFFES
-
31.01.2012
GRATIS ADGANG FOR ALLE STUDERENDE
-
23.09.2011
Arkiv for Dansk Design modtager Hofjuveler A. Michelsens arkiv
-
19.05.2011
Finn Juhls tegninger konserveres
-
28.04.2011
Video documentation from the Conference: Nordic or Global Visual Culture?
-
08.04.2011
Glimt fra åbningen af "danish design - i like it!" jasper morrison
-
09.03.2011
Bogudgivelse: Paul Gauguins keramik
-
11.09.2010
Podwalk i Frederiksstaden
-
11.08.2010
Kom til modeuge på Kunstindustrimuseet
-
28.05.2010
Børn designer drømme
-
02.03.2010
Arkitektur og design for begyndere
-
15.02.2010
Knud V. Engelhardts Mindelegat 2010
-
22.01.2010
Annie & Otto Johs. Detlefs' Keramikpris 2010
-
17.08.2009
Ny webside: Bæredygtigt design
-
25.06.2007
Bliv medlem af Selskabet Kunstindustrimuseets Venner