Digitale undervisningsmidler - Designprocessen


Designprocessen

DESIGN – fra idé til brug er skabt som arbejdsredskab og inspirationsmateriale til elever, der beskæftiger sig med design.

Designmuseum Danmark og Trapholt har lanceret et digitalt undervisningsmateriale om design med tekster, film og billeder, der går bag om det færdige produkt.

Sitet viser innovative designprocesser bag klassikere og helt nyt design. Målgruppen er gymnasiet, men sitet kan bruges af alle designinteresserede. DESIGN – fra idé til brug præsenterer faserne bag banebrydende design af Louise Campbell, Komplot Design, Ole Jensen, Louise Hindsgavl, Mette Saabye, Rasmus Koch såvel som designikoner af Hans J. Wegner, Arne Jacobsen, PH og Verner Panton.

Komplot Designprocessen
Boris Berlin fra Komplot Design og medarbejdere fra fabrikken Nordifa vurderer en prototype på stolen Nobody Chair, som udelukkende består af filt.

Sitet er bygget op i fire dele. Temaet Hvad er design? introducerer til en række af de parametre, der tages stilling til i en designproces. I de tre øvrige dele: idé og inspiration, fremstilling og brug, viser 10 cases konkrete eksempler på vejen fra idé til brug. Over 20 film beskriver forskellige faser af designprocessen fra konceptudvikling, analyse og visualisering til fremstillingsteknikker og produktets videre liv i form af markedsføring og brug.

Designmuseet udbyder undervisningsforløb, der relaterer sig til sitet. Se mere under punktet undervisningstilbud. Museets undervisningsafdeling kan kontaktes på: booking@designmuseum.dk

DESIGN – fra idé til brug er støttet af Undervisningsministeriet og Kulturministeriet gennem E-museum puljen og af Skoletjenesten. Sitet er udviklet i samråd med Undervisningsministeriets fagkonsulent og fagfolk inden for området, og det er brugertestet på både gymnasieelever og lærere undervejs.

www.designprocessen.dk

Sidst opdateret 15.09.2015


Design-museum-danmark Instagram Facebook YouTube Tripadvisor