Udskoling

Priser
1 times undervisning koster 350 kr.
2½ times undervisning med værksted koster 700 kr.

Klæder skaber folk
Hvad kan vi udtrykke med tøj, og hvad kan det sige om vores identiteter, adfærd og den tid, vi lever i?
Undervisningsforløbet Klæder skaber folk tager udgangspunkt i museets permanente udstilling Mode og Tekstil, der fortæller historien om dansk mode og tekstil gennem 400 år. I udstillingen præsenteres eleverne for forskellige nedslag, der er repræsentative for en bestemt tid, datidens smag og herskende kropsidealer. Fra rokokoens korsetter og bundne fødder over 1970’ernes flagrende gevandter til samtidens sammensatte og eksperimenterende outfit.

I Designværkstedet arbejder eleverne med enkle designprocesser og skaber deres egne modetegninger (gælder kun 2,5 times forløb).

Fag: Håndværk og design.
Pris: 1 time: 350 kr. Bestil her
2½ t. med værksted: 700 kr. Bestil her

Matematik i designTrinmål
Hvilken form passer bedst til en bestemt funktion, og hvordan optimerer man materialeforbruget i en emballage? Hvad er en model, og hvordan arbejder man med skalaforhold? Hvordan får man æstetik og konstruktion til at gå op i en højere enhed? Disse og mange andre matematiske spørgsmål indgår bl.a. i arbejdet med design. Matematik i design sætter fokus på geometri i anvendelse i en designfaglig kontekst. Med udgangspunkt i museets samling undersøger eleverne i praksis, hvordan geometri indgår i designprocessen. Undervejs løser de konkrete matematikopgaver i forhold til de forskellige genstande.

I designværkstedet bliver eleverne stillet over for en designmæssig problemstilling, som de samarbejder om at løse ved brug af matematik kombineret med kreativitet og praktisk sans (gælder kun 2,5 times forløb).

Fag: Matematik, håndværk og design som valgfag.
Pris: 2½ t. med værksted: 700 kr. Bestil her

Fra tronstol til slængestolTrinmål
En stol opfylder ofte mere end en siddefunktion. En stol kan have ører, krop og ben og kan se enten magtfuld eller ydmyg ud. Stole har ofte et mere personligt udtryk end mange andre møbeltyper. Stole kan være forbundet med magten såsom kejserstole, tronstole eller ministertaburetter. De kan i deres udtryk være dominante som f.eks. barokkens stole med løvefødder, eller de kan være lette og spinkle med slanke hjorteben. Andre kan være hverdagsprægede og ydmyge, f.eks. de svenske pindemøbler. Stole kan også være flippede som f.eks. 1960’ernes hænge- og slængestole. I undervisningsforløbet undersøger vi forskellen på de mange stole, afprøver stole og beskriver stolens udtryk.

I Designværkstedet konstruerer eleverne små stolemodeller.

Fag: Historie, dansk, samfundsfag, håndværk og design.
Pris: 1 time: 350 kr. Bestil her
2½ t. med værksted: 700 kr. Bestil her

Design og designprocesserTrinmål
Design i dag forholder sig til en lang række spørgsmål, der angår form, konstruktion, funktion og materialer. Men design forholder sig også til kommunikation, levevis, miljøkonsekvenser, forbrugsmønstre og ritualer. I undervisningen undersøger vi forskellige former for design, der vægter disse spørgsmål meget forskelligt. Vi ser også på formgivningsprocessen bag funktionsbestemt design, kunsthåndværk, crossover-design og konceptdesign. Hvor henter designeren inspiration? Hvordan arbejder forskellige designere med idéudvikling, skitsering, modellering, 3D, produkttype, fremstilling, brugerbehov m.m.?

I Designværkstedet arbejder eleverne med skitsetegning og modellering.

Fag: Dansk, håndværk og design.
Pris: 1. time: 350 kr. Bestil her
2½ t. med værksted: kr. 700. Bestil her

Bæredygtigt designTrinmål
Bæredygtighed udgør en ny og særlig udfordring i dagens forbrugssamfund. Klimaforandringer, stigende affaldsproblemer, et truet miljø og voksende ulighed blandt jordens befolkning udfordrer designere til at finde nye veje og tænke på nye måder at udforme produkter på. Vi undersøger, hvordan designeren i hele designprocessen – fra idé til færdigfremstillet produkt – forholder sig til, hvorledes man bl.a. kan skåne miljøet ved at nedsætte CO2-forbruget og anvende materialer, som enten er nedbrydelige eller genanvendelige.

I designværkstedet arbejder eleverne med design ud fra kriterier om bæredygtighed

Fag: Samfundsfag, geografi, håndværk og design.
Pris: 1. time: 350 kr. Bestil her
2½ t. med værksted: 700 kr. Bestil her


Foto: Pernille Klemp

Sidst opdateret 26.02.2016


Design-museum-danmark Instagram Facebook YouTube Tripadvisor