POST-WAR BRITISH TEXTILES

Særudstilling 12.01 – 1.09 2013

Send Link


‘Calyx’, designet af Lucienne Day. Foto: Pernille Klemp.

Designmuseum Danmark udstiller 17 engelske, trykte tekstiler fra 1952 til 1972, der alle tilhører en gruppe, der populært kaldes ’Post-War British Textiles’. Tekstilerne er designet i efterkrigsårene, hvor England blev et af de førende europæiske lande inden for tekstildesign med fremtrædende formgivere, hvis design var til stor inspiration for bl.a. danske tekstilkunsthåndværkere. På udstillingen vises tekstiler af navne som bl.a. Lucienne Day, Marian Mahler, Jacqueline Groag, Barbara Brown, Robert Stewart, Shirley Craven og Victor Vasarely.


‘Cascade’, designet af Evelyn Redgrave. Foto: Pernille Klemp.

Et af de mest kendte tekstiler fra 1950’erne er Lucienne Days (1917-2010) tryk ’Calyx’, der har vundet adskillige priser. Tekstilet solgte bedre end noget andet tekstil i 1950’erne, og designet blev inspiration for andre formgivere. Stilen var inspireret af abstrakt kunst, af kunstnere som Paul Klee (1879-1940), Joan Miró (1893-1983) og Alexander Calder (1898-1976).


Fotografi fra udstillingen. Foto: Pernille Klemp.

Samlingen på 15 af de 17 udstillede tekstiler blev doneret til Designmuseum Danmark i efteråret 2011. Samlingen blev doneret af Francesca Galloway, der i mange år har været en ven af museet. Francesca Galloway bor i London, hvor hun samler og handler med bl.a. tekstiler. Samlingen blev doneret til ære for en anden af Designmuseum Danmarks mangeårige venner og bestyrelsesmedlem i museet, museumsdirektør for Davids Samling , fil. dr. Kjeld von Folsach.

Designmuseum Danmark ønsker at takke Francesca Galloway og Kjeld von Folsach for den generøse gave.

Læs mere om udstillingen i pressemeddelelsen.

Sidst opdateret 18.04.2013


Designmuseum Danmark