Uge 13
Et puslespil…
Kunstindustrimuseets chatol er en meget fin repræsentant for de møbler med marketteridekorationer, som David Roentgens virksomhed blev berømt for. Næsten alle flader – låger, sider og selv buede skuffefronter – er udsmykket med detaljerede, figurative motiver, der består af mange små udsavede finérdele.
Motivet blev først udført som en farvelagt tegning, opdelt i felter efter farvetoner. Tegningen blev klistret på de tykke støtteplader, der udgjorde øverste og nederste lag i stakken af finérplader. Støttepladerne skulle modvirke, at den tynde finér flossede under savningen. Derpå kunne ebenisten udsave motivdelene af finéren og lime puslespillet på blindtræet, som det træ, møblet er konstrueret af, kaldes.
Et eksempel er marketteriet på chatollets side.
Fuglen, som blot udgør en lille del af det samlede motiv, består af hele 24 små udsavede finérdele. De naturlige aftegninger og årer i finéren medvirker til variation og dynamik i kompositionen. Konturerne er fremstillet ved, at man har ridset linjer i overfladen, og efterfølgende fyldt disse med sort pigment bundet i fx voks.
Bemærk fuglens fjerlag, der er optegnet, som om det vender i hver sin retning på ryg og bug.
Finéren blev fremstillet ved at save skiver på et par millimeters tykkelse af en træblok med en flerklinget sav. Skiverne måtte ikke være alt for tynde, for de skulle, ifølge en uskreven regel, kunne holde til at blive slebet tre gange. I dag bruger man ofte så tynd finér i møbelfremstilling, at dette ikke kan lade sig gøre.
Ved at save gennem flere lag finér, kunne ebenisten på samme tid fremstille flere identiske motivdele. Disse kunne benyttes til at spejlvende motivet eller til at lave to éns sider eller låger, som det er tilfældet her.
