Uge 16
Urværkets guldalder…
Ifølge urmager og konservator Søren Andersen, der står for restaureringen af metalbeslag og urværk, udgør slutningen af 1700-tallet, hvor Roentgenmøblet er udført, en gylden periode inden for fremstillingen af urværk. Teknologien udvikledes med en hast, der nærmest kan sammenlignes med udviklingen af mobiltelefoner, computere og fladskærmsfjernsyn i dag. Udviklingen og udbredelsen af ure førte samtidig til en større bevidsthed om tid: ”tidstyrraniet begyndte!”, som Søren udtrykker det.
Særligt Frankrig og England førte an i udviklingen, men den tyske urmager Kinzings urværk til Roentgenmøblet er helt på højde med produktionen i disse foregangslande.
Uret i Roentgenmøblet er et såkaldt bordur eller lygteur med slagværk og spillemekanisme. Det har desuden spindelgang, der regulerer pendulet. Søren betegner uret, der er et af Kinzings tidligste, som meget avanceret og af høj teknisk kvalitet. Det ses bl.a. af de meget omhyggeligt forarbejdede metalplader, som omslutter urværket. Da uret blev fremstillet, havde man ikke valser, men måtte hamre og slibe pladerne, til de var plane og i den ønskede tykkelse. I Kinzings ur er dette udført til perfektion.
Ifølge Søren har urværket endnu alle de originale funktionelle komponenter: datomekanik, slagværk, repetition, snekketræk, spindelgang og centrum-sekundviser.
Oprindelig mente begge konservatorer, at urkassen kunne være en senere tilføjelse til møblet. Nu er begge overbeviste om, at man, formentlig tidligt, ændrede overdelens indretning, så urkassen blev flyttet frem. Dermed forsvandt den jalousilåge, uret hidtil havde været skjult bag, og som der ses spor efter, og blev erstattet med en glaslåge. Urkassen blev i den forbindelse forlænget bagtil, så den passede i hulrummet.
På urværkets omsluttende plader er den eneste gravering mesternavnet, der som noget meget usædvanligt er udført af mesteren selv og ikke en professionel gravør.
Manglen på dekorering af urværkets oprindeligt guldlakerede sider er usædvanlig, og får Søren til at karakterisere uret som en meget tidlig forløber for funktionalismen. Som regel ornamenteredes alt, også de ikke synlige dele af værket, som en indikator for urværkets kvalitet.
