Uge 18
Støbte bronzebeslag
Møblets beslag og metaldele er udført i cire perdue-teknik (fransk for ”tabt voks”). En figur modelleres i voks over en kerne af ler og indkaplses i en støbekappe, der ligeledes er af ler. Voksen smeltes ud og flydende bronze hældes ind i hulrummet. Støbekappen hugges væk og kernen, der under støbningen blev fastholdt af lange søm, borttages.
Teknikken muliggjorde en friere modellering af bronzen, således at beslagene kunne tilpasses møblets let buede former.
De støbte bronzeornamenter er plastiske og løfter sig ud fra træfladen i stedet for at være indlagt i marketteriet, som man ser det på fx den berømte møbelsnedker André-Charles Boulles møbler. Ornamenternes tredimensionalitet medvirker til at skabe effekter af højlys og skygge.
Som det ses i rammen omkring urkassen, indgår de desuden i et harmonisk samspil med marketteriet.
Metalarbejderne synes at udtrykke både en tidlig klassicisme, fx i de balusterformede, symmetriske elementer øverst på møblet og på de lyreformede beslag om nøglehullerne (se foto uge 9) og en udsøgt rokokoornamentik i form af bladværk komponeret asymmetrisk omkring en oval rocaille eller skalform.
Begge stilretninger ses i det 18. århundredes franske møbelkunst, men i Roentgens senere møbler forlader han den mere naturalistiske planteornamentik til fordel for en klassicistisk geometrisk stil.
Det avancerede bronzearbejde ses i møblets fine nøgle, der er udformet som et våbenskjold. En identifikation af dette kan forhåbentlig føre til viden om, hvem møblet oprindelig blev udført til. Læs mere om dette i næste uge.
