Uge 19

Afmontering og rensning af urværk

For de fleste ville det synes et næsten umuligt projekt at skille et urværk som David Kinzings for at rense og til slut atter samle det igen. Alene arbejdet med at holde rede på de mange smådele! Men for en kyndig urmager er det en udfordring at håndtere sarte finmekaniske komponenter og samtidig er restaureringen af Roentgenmøblets urværk en sjælden chance for at nærstudere et teknisk mesterværk på nærmeste hold.

Uge 19

Indledningsvis afmonteres stifterne til de tre hjul, der holder datokransen i den rigtige afstand fra værket. Hjulene er næsten ens, og derfor mærkes de med H for højre og V for venstre, så de senere kan komme rigtigt på plads igen.

Uge 19 Roentgen

Timehjul, datohjul og række (gribearm, der udløser slagene) kan ikke afmonteres hver for sig, men tages af på én gang.

Uge 19 Roentgen

På de to hjul kontrolleres opmærkningen ved tænderne, så de senere kan sættes præcist igen.

Uge 19 Roentgen

Klokkerne skrues af. Selvom de sidder godt fast, er det nødvendigt at være forsigtig for ikke at beskadige dem.

Følg med i næste uge…

Sidst opdateret 08.12.2010


Designmuseum Danmark