Uge 20
Afmontering og rensning af urværk – fortsættelse


Urværkets fjedre og slagværk nedspændes ved hjælp af en særlig tang. Fjedrene er meget kraftige, og derfor er det nødvendigt at spænde urværket fast til bordet. Den såkaldte spærfjeder har to fjedre, og er ifølge urmageren helt usædvanlig.

Snorene fjernes fra snekken og delene mærkes, så man senere kan kende forskel på gang og slag.

Snekken kan adskilles i tre dele.

Uret er nu adskilt og alle delene ordnet i æsker.

Komponenterne dyppes i en rensevæske, som i fagsprog kaldes urmagersuppe, og børstes med en bronzebørste.