Årets bedste bogarbejde 2009

4. juni - 27. juni

Send Link

Bogdesignpris 2009 bogarbejder
Melchior Lorck, træsnit udført i Istanbul, datidens Konstantinopel, under kunstnerens ophold 1555-59. Fra Erik Fischers bog ‘Melchior Lorck, vol. 1-4’ udgivet af Forlaget Vandkunsten, vinder af Den Danske Bogdesign Pris for voksenbog. Grafisk tilrettelæggelse: Mette & Eric Mourier

Hvert forår danner Kunstindustrimuseet rammen om udstillingen Årets Bedste Bogarbejde, der viser særligt fremragende design fra det sidste års produktion udvalgt fra forskellige kategorier: Kunstbøger, børnebøger, bogbind etc.
Blandt de udvalgte værker kåres årets smukkeste bog, hvor samspillet imellem det æstetiske og funktionelle er i særklasse. Udgiveren modtager: Den Danske Bogdesign Pris.
Samtidig præsenteres resultaterne af en designkonkurrence udskrevet af Det kongelige Bibliotek og Foreningen for Boghaandværk. Designstuderende inviteres til at formgive en fagbog: En samling af breve til og fra Kamma Rahbek udgivet af Kirsten Dreyer. Vinderforslaget modtager en præmie på 10.000 og vil blive produceret.

Sidst opdateret 08.12.2010


Designmuseum Danmark