Fra Kina til Europa - porcelænets hemmelighed

Tekande i tykt, hvidt porcelæn, der er udsmykket med blomstergrene i relief. Kanden er farvelagt med emaljeglasurer i meget kraftige farver, en teknik, der blev udviklet fra ca. 1720-25.

Elegant svungne kaffekopper, store terriner med blomsterdekorationer og guld, farverige figurer -
Intet udtrykker så klart som porcelæn rokokoens væsen: sarthed, pragt, elegance og dristighed i lokkende indpakning. Det er ikke mærkeligt, at europæere i det 18. årh. satte alt ind på selv at kunne fremstille porcelæn.

Porcelæn blev opfundet i Kina i det 1. årtusind f. Kr. og blev importeret til Europa fra 1400-tallet bl.a. via Silkevejen. Samlerinteressen og fascinationen var der straks, men teknikken var ikke enkel, og kineserne holdt på deres produktionshemmeligheder.
Man forsøgte forskellige steder i Europa at fremstille porcelæn af vekslende art, men først i 1710 lykkedes det i Meissen, nær Dresden i Tyskland. Et arbejdshold under ledelse af alkymisten J.F. Böttger fremstillede holdbart porcelæn, der kunne måle sig med kinesernes. Nu blev også europæisk porcelæn en eftertragtet kostbarhed ved de europæiske hoffer, så dyrt, at man omtaler det som ”det hvide guld”.

Nikkedukke. Siddende kineser i skrædderstilling. Dukken har bevægeligt hoved og hænder, ca. 1750.

Fra Meissen spredtes teknikken hurtigt rundt i Tyskland og til andre europæiske lande, og en mængde porcelænsfabrikker opstod. Fra 1700-tallets slutning blev porcelænet billigere og produceredes i langt større mængder. Det spredtes til bredere samfundslag. Nu blev porcelæn et masseprodukt og almindeligt i alle hjem, som vi kender det i dag.

Netop i år fylder Meissen porcelæn 300 år. I den anledning og i forbindelse med efterårets Golden Days festival, arrangerer Kunstindustrimuseet en særudstilling med nogle af de bedste eksempler på porcelæn fra fabrikkens tidlige periode sat op imod forbilledet – det kinesiske porcelæn – og efterfølgerne i andre europæiske lande. I udstillingen vises eksempler på de tidligste forsøg med hvidt porcelæn og på, hvordan man i Meissen udviklede dekorationer i guld og farver og eksperimenterede med at fremstille figurer. I begyndelsen efterlignedes det kinesiske i former og motiver. Senere integreredes det på nye måder, og Meissens selvstændige design blev tydeligt.

Scene med kinesere, der drikker te, malet på indersiden af låget til en snustobaksdåse, ca. 1730-35. Snustobaksdåsen var en luksusting i perioden, som man i velhavende kredse ofrede mange penge på og viste frem, når man var til selskaber.

Download podwalk i Frederiksstaden

Podwalken er produceret af SAXO-Instituttet, Københavns Universitet, der samarbejder med Kunstindustrimuseet i forbindelse med dette års Golden Days-festival.

Sidst opdateret 08.12.2010