PLADECOVERS – VINYLENS REVIVAL

En stor og vidtspændende udstilling om pladecoverets visuelle kultur med et udvalg på ca. 320 LP-covers, der dækker tiden fra de tidlige former omkring 1950 og frem til nutidens revival for vinylerne. I en rig vifte af temaer beskriver og indkapsler udstillingen de markante øjeblikke i pladecoveret mangeartede udvikling og spiller på hele klaviaturet af genrer og udtryk: jazz, klassisk, rock og den lette underholdning. Samtidig præsenterer udstillingen også pladecoverets væsentligste designere og periodemæssige hovedlinjer. Udstillingen vil fylde hovedparten af museets areal til skiftende udstillinger.
-
PLADECOVERS – VINYLENS REVIVAL
5. oktober 2012 - 5. marts 2013