BÆREDYGTIG MØBEL- OG INTERØR-DESIGN PÅ DESIGNMUSEUM DANMARK

Den nationale erhvervsklynge Lifestyle & Design Cluster står igen i år  bag et event med fokus på cirkulære løsninger under “3daysofdesign” i København 16. – 18. september 2021. Vi kalder dagene for “Circular Furniture Days”.

I år bliver det i rammerne af Designmuseum Danmark, hvor en god snes virksomheder inden for møbel- og interiør design kommer med deres bud på cirkulær design.

Stole, tæpper, lamper, boligindretning, spændende brug af alternative materialer – alt med et bæredygtigt og cirkulært indhold.

Der arrangeres en række “Speaker’s Circles”, hvor publikum i planlagte tidsrum kan tilmelde sig guidede rundture, hvor virksomhederne kan præsentere deres produkter.

I forbindelse med Circular Furniture Days vil der ligesom sidste år også blive etableret en platform til “talks” og engagerende debatter, hvor der sættes fokus på udvalgte og aktuelle emner målrettet møbelindustrien. Her kan man møde og høre om inspirerende first-mover- og disrupter-virksomheder, der kan påpege cirkulære brændpunkter og en vej til løsning af disse, ligesom det her vil være muligt at præsentere og udrulle cases fra selve eventet.