I fokus

Kurvemøbler, bambus og pil

I 1961 kunne Kurvemagerlauget i Danmark fejrer sit 100-års jubilæum. Som laugets formand Herman Jørgensen skrev i medlemsbladet, var 100 år ikke ret meget i et fag, der havde eksisteret i flere tusind år.

Men tidligere i historien var kurvefletning nok mest at betragte som almindelig husflid, hvor man især på landet var vant til selv at flette fiskeruser og kurve af pil og andet materiale. I Sydeuropa derimod ved man fra arkæologiske fund, at kurvefletning havde eksisteret som selvstændigt håndværksfag fra begyndelsen af vor tidsregning. Vedstående billede viser en meget fin kurvefletning på en romersk gravsten fra omkring år 250 e.Kr.

I Danmark kan man i diverse historiske kilder følge kurvefletning fra 1500-tallet og senere. Bl.a. omtales flere gange kurvesenge og fletning til hestevogne. I 1800-tallet begyndte tyske kurvemagere at komme til Danmark og slå sig ned. Kurvemøbler begyndte at blive almindelige. Og den 22. november 1861 dannede 15 kurvemagermestre i København den første forening: Kurvemagermesterforeningen i Danmark. Det blev begyndelsen til en fremgangsrig tid for kurvemagerne i Danmark, hvor man antog lærlinge til en 4-års uddannelse. Nye materialer som peddigrør og bambus kom til landet og dermed også nye modeller. Fra Sverige, Norge og Tyskland kom der hvert år faglærte svende til Danmark, som bidrog til at højne kvaliteten af de danske produkter.

Robert Wengler

I 1851 kom en ung mand til København fra Schlesien i Tyskland (nuværende Polen), hvor plantager med piletræer prægede landskabet. Hér var det naturligt at uddanne sig til kurvemager. Mandens navn var Robert Wengler. Og allerede i 1854 overtog han kurvemagermester Jørgensens forretning på Amagertorv 7 i København.  Robert Wengler åbnede her både butik, værksted og lager i kælderlokalerne. Robert Wengler blev kendt for sit gode håndværk, og han fik hurtig fremgang. Allerede i 1863 købte han en stor grund på hjørnet af Blågårdsgade 31 og Korsgade, hvor han udvidede til en stor butik med villa, kontor, lager, værksted og salgsbutik. Forretningen blev kendt internationalt, og fra Norge, Sverige, Finland, Rusland, Tyskland, Østrig, Schweiz og Holland kom der uddannede svende, som fik arbejde i Wenglers virksomhed. Da han selv trak sig tilbage år 1900 i en alder af 75 år, overtog sønnerne Victor og Louis forretningen, og den blev drevet videre i flere generationer til efter 2. Verdenskrig. Robert Wengler blev regnet for den dygtigste af vor kurvemagere og mange af de danske klassiske modeller, designet af danske arkitekter, blev fremstiller hos Wengler. Robert Wenglers to brødre Julius og Adolf slog sig også ned i Danmark som kurvemagere.

Foto: Ansatte hos Robert Wengler o. år 1900. I forreste række ses fra venstre, nr. 2 med stråhat, Victor Wengler, værkfører Klüge, Robert Wengler selv og th. Louis Wengler. 

Arkitektkonkurrencer

Ved 50-års jubilæet i 1911 afholdt faget en stor succesfuld udstilling i Industribygningen i København. Og i tiden der fulgte, var over 200 kurvemagere i arbejde herhjemme foruden et betydeligt antal kvinder. Kurvelamper, lampeskærme, radiatorskærme, gardiner og dekorationsarbejder i flettede materialer blev moderne og populære. I restauranter og biografer prægede kurvemagernes arbejde lokalerne. I løbet af 1. verdenskrig begyndte man imidlertid at lide af mangel på ordentlige materialer. Og mange andre end uddannede kurvemagere begyndte at producere billige og dårlige efterligninger. I årene efter krigen begyndte man desuden at importere billige møbler fra Tyskland og Holland. Det gav kurvemøbler et dårligt ry.

Faget kom i krise, og derfor indbød man i 1929 til en arkitektkonkurrence for at fremskaffe nye modeller. Selv om tilslutningen ikke var overvældende fik konkurrencen stor betydning fremover. Flere af modellerne blev udstillet på den store arkitektudstilling i Forum i 1929, og samarbejdet med arkitekterne fortsatte ind i 1930’erne med en ny konkurrence i 1936, hvor flere af vores kendte arkitekter designede kvalitetsstole, som stadig produceres. Det drejer sig bl.a. om navne som Arne Jacobsen, Flemming Lassen, Viggo Boesen, Tyge Hvass, Tove og Edv. Kindt-Larsen. Kurvemøblerne ”rykkede fra havestuer og verandaer ind i arkitekternes nøgterne opholdsrum, hvor de sammen med wienerstolene gav et lille pust af liv og varme til de møbler, som Bauhausdyrkerne ellers ikke tillod meget af”, skrev Svend Erik Møller i tidsskriftet Mobilia. Andre arkitekter, der senere bidrog til gode kurvemøbler, var Nanna og Jørgen Ditzel, Torsten Johansson, Mary Bloch, Peter Hvidt og Orla Mølgaard-Nielsen.

Foto: Kurvemøbler designet af danske arkitekter. I øverste række fra venstre: Arne Jacobsen, Tyge Hvass og Tove og Edv. Kindt-Larsen. Nederste række fra venstre: Viggo Boesen, Tove og Edv. Kindt-Larsen og Flemming Lassen.

Bambus og pileflet

Men i løbet af 1970’erne begyndte kurvemøblerne at forsvinde fra stuerne. De rykkede ud i udestuen, sommerhuset eller kolonihaven og blev erstattet af møbler i plastic og andre nye materialer. I løbet af de seneste år er danskerne dog igen begyndt at bruge kurvemøbler, men de produceres hovedsageligt i udlandet i Indonesien og Malaysia.

Traditionen med at flette i pil lever fortsat i Danmark, hvor mange dygtige pileflettere gør sig gældende med fine produkter, afholdelse af kurser osv. Og i det store udland, specielt i Asien og Japan, lever traditionen med at flette stadig.  Her fletter man fortsat møbler og alle typer brugskunst i bambus.

Nils Frederiksen / Biblioteket

Foto: Illustration fra bog om japansk bambusfletning.

Litteratur:

Biblioteket har mange bøger om kurvefletning, kurvemøbler og pileflet.
Til denne lille artikel er anvendt følgende:

Nordisk Kurvmakeravis 1951-1967 (tidsskrift)

Mobilia nr. 84, juli 1962

Ida Haugsted: Den rene smag. Blandt håndværkere og kunstnere i guldalderens København.  1999.

Erik Hansen (red): Dansk Haandværk, bd.2, 1944

Joe Earl: Baskets: masterpieces of Japanese bamboo art, 1850-2015. 2017

Susan Majland: Kurv. 2007

Bryan Sentence: Basketry: A world guide to traditional techniques. 2001.

Nancy Moore Bess: Bamboo in Japan. 2001

Per-Olof Johansson: En tid med spånkurve. 2009

Arne Biörnstad: Stockholms korgmakare, 2009

Roms Haandgerningsbog: Vejledning i Piledyrkning og Kurvefletning. (1908), 1982

Jette Mellgren: Flet & bindinger. 2013