Biograf­palæer

Op gennem 1920erne vandt biografpalæerne frem, og danske arkitekter kastede sig ud i opgaven med udformning og indretning af disse ”nye rum”. Udfordringerne var mange, og der var nye faktorer at forholde sig til. Talefilmen, der kom til i 1927, gav en helt anden udformning af rummet i forhold til indretning og akustik end film akkompagneret af musik. Nye og skrappere brandtekniske bestemmelser gjorde også sit.

Billede: Skitser af stoletyper af arkitekt Ernst Kühn. Ernst Kühn blev for alvor kendt, da han indrettede Palladium Biografen i København 1938, den blev eksempel på den første virkelige storstadsbiograf.

Den finske arkitekt Alvar Aalto prøver i sin artikel i tidsskriftet Kritisk Revy i 1928 at få et overblik over de funktioner og faktorer, der skal indberegnes i tidens biografer. I afsnittet om akustik er plads til orkester stadig med i hans overvejelser.

Billede: Forhal med billetsalg fra Saga-biografen i København, tegnet af A. Wittmaack og Vilh. Hvalsøe i 1941.

Senere i 1942 bliver der også gjort betragtninger om biografernes indretning. I en artikel i tidsskriftet Arkitekten om indretning af det moderne biografteater skriver den danske arkitekt Hans Schillerup: ”Sædernes Bredde bør ikke værre under 56 cm og kan uden Skade være 60 cm, og de bør indrettes som automatiske Klapsæder, idet man ikke kan forvente, at Publikum selv klapper sædet op, når de forlader Pladserne. Der bør findes et Askebæger på Bagsiden af Stoleryggen udfor hver Plads. Hattekroge i Biografteater har vist endnu ikke fundet nogen god løsning”.

Billede: Kosmorama biografen i Skive tegnet af H. Toft-Hansen i 1939, interiører af biograflokalet set mod bagvæggen og set mod scenen.

Biografsæder var også en del af arkitekternes arbejde. I Fritz Hansens katalog fra 1942 kan man se biografsæder tegnet af nogle af tidens arkitekter.

Billede: Gentofte Kino tegnet af arkitekterne Hilda Rømer og Paul Nyboe-Pedersen i 1938 – beskrevet som ” luksusbiograf i funkis-stilen”.

Anne K. Skjelbo/Furnitureindex