Design Fortællinger

Porcelæn

Du møder nok porcelæn mange gange i løbet af en dag. Du har måske spist din morgenmad af en porcelænstallerken, drukket din kaffe af en kop lavet af selvsamme materiale og vasket hænder ved en porcelænsvask i badeværelset. For de fleste er porcelæn et hverdagsmateriale, som vi tager for givet, stående i vores køkkenskabe eller som små porcelænsfigurer i vindueskarmene. Men hvis vi ser tilbage til starten af 1700-tallet, var historien en ganske anden. Dengang gik porcelæn under betegnelsen ’Det hvide guld’ i Europa og var et af de allermest værdifulde materialer i verden. Man kendte kun opskriften på porcelæn et eneste sted, nemlig i Kina og overklassen i resten af verden måtte importere den dyre vare.

Det var et fuldstændig uimodståeligt materiale for europæerne, som ikke kunne begribe, hvordan man kunne skabe et materiale som var hvidt som kridt, blankt som silke og tyndt som papir. Opskriften på det magiske materiale var ikke lige til at få fingrene i, men en Konge ved navn August den Stærke satsede på at knække koden og blive den første udenfor Kina, der fandt hemmeligheden bag Det Hvide Guld.

August den Stærke havde i årevis haft alkymisten Johann Böttger taget til fange, med den forhåbning, at han kunne lave guld til ham. Det havde lange udsigter, så August den Stærke besluttede, at Böttger skal vie en del af sin tid til at fremstille porcelæn. Efter fem års eksperimenter med kaolin og alabast bar projektet endelig frugt, og Böttgers opdagelse i 1710 markerer det tidspunkt, hvor porcelænet endelig kunne fremstilles i Europa. Böttger var stolt, og på døren til hans værksted skrev han: ”Gud Skaberen har gjort en pottemager af en guldmager.” August den Stærke var også tilfreds, men Böttger gik ikke fri, i stedet fik han nu lov at vie alle sine timer til guldet igen.

Det musselmalede stel, Den Kongelige Danske Porcelainsfabrik

Man bliver helt i forårshumør når man kigger på det musselmalede stel. Mønstreret består nemlig af stiliserede blomstermotiver der pibler frem på porselænets planke overflade. Blandt andet ses i midten af tallerkenen en krysantemum omgivet af en cirkel med små bløde græstotter, hvorfra nye krysantemummer og måske roser udspringer.

Det musselmalede stel har været i dansk produktion siden 1776. Det danske mønster var kopieret efter det tyske Meissen, men blev tilpasset den danske sammenhæng og blev i løbet af 1800-tallet mere forenklet.

I 2000 blev stellet nyfortolket af den danske keramiker Karen Kjeldgaard-Larsen med stellet ’Mega Mussel’, hvor dekoration blæses op i stor størrelse som skaber et helt andet og enkelt udtryk.

DIY porcelæn
Find inspirerende tips til hvordan du kan puste liv i dit gamle porcelæn derhjemme, samt et hav af andre DIY-projekter i ’Homesick DIY : 66 små og store projekter til indretning af dit hjem’ af Camilla Marie H. Jespersen, Mette Pedersen, Tatiana Nyborg Christensen.

Du kan låne og læse bogen gratis på e-reolen.dk

Børneguide
Prøv museets børneguide med sjove designopgaver du kan lave derhjemme. Du kan blandt andet designe dit eget mønster til en tallerken.

Find den her (PDF)

Billede: Pernille Klemp

Sofaen

Sofaen er hjemmets sociale møbel hvor vi typisk samles med familie og venner og hygger. Sofaen er der hvor man lige tager en ”morfar” og smækker benene op efter en lang arbejdsdag. Og selvom sofaen typisk er det møbel hvor vi flader ud og holder fri, fungerer mange sofaer nok lige nu som hjemmekontor eller det sted hvor børnene læser lektier.

Sofaen kom til Europa i 1700-tallet, og var inspireret af Mellemøstens mere uformelle omgangsformer hvor man lå og slængte sig i bløde puder, hvorimod Europæerne typisk sad på træmøbler. Adelen var de første der tog ”sofatendensen” til sig og begyndte at sidde i polstrede rokoko-sofaer og 100 år senere kom sofaen ud i det finere borgerskabs boliger, hvor den fungerede som et samtalemøbel og sted hvor man kunne sidde med hjemmets sysler. Langsomt kom den ud til den brede befolkning, og blev en del af dagligstuerne. Siden da har sofaen ændret form i takt med stilidealer og levevaner – fra spinkle modernistiske sofaer-skulpturer til store flydere hvor hele familien kan samles foran storskærmen.

Billede: 2213, Børge Mogensen, 1962

Udover den ikoniske tremmesofa fra 1945 er ’2213’ nok den sofa som Børge Mogensen blev mest kendt for. Mogensen kaldte sit hjem for et møbellaboratorium og 2213 er faktisk lavet til hans stue, som var med til at afgøre møblets størrelse. Den blev senere symbolet på den pæne sofa og fik kælenavnet ’Ambassadørsofaen’, fordi den står på mange af de danske ambassader rundt om i verden.

Støvsugeren

I dag er støvsugeren et praktisk husholdningsapparat i de fleste danske hjem som hjælper os med at holde styr på nullermændene. Men engang var støvsugere både upraktiske og kæmpestore. I 1901 opfinder den britiske ingeniør H.C. Booth for eksempel ’Puffing Billy’ – en voluminøs dampmaskine med lange slanger der kunne nå ind ad folks vinduer og suge skidtet op. Puffing Billy blev et trækplaster for det bedre borgerskab, som afholdte selskaber alene med det formål at kigge på støvsugning.

Apotekerskiltet

Godt design findes ikke kun i vores hjem eller på museet. I Danmark er design en stor del af vores byrum- lige fra busskuret og lygtepælen til skriften på et skilt, der hjælper os med at navigere i byen, og nemt finde det vi søger.

Du ser eksempelvis de danske apotekerskilte overalt gadebilledet, som guider til hvor vi kan købe medicin. Men kender du egentligt historien bag dem?
Tidligere var det kun apotekerne der måtte sælge medicin i Danmark, men da andre butikker også måtte sælge håndkøbsmedicin fra 2006, oplevede apotekerne en øget konkurrence. For at imødekomme denne udfordring fik den anerkendte danske grafiske designer Bo Linnemann, der også er stifter af designbureauet Kontrapunkt, til opgave at re-designe apotekernes identitet. Bliv klogere på, hvordan han greb opgaven an og hvorfor, han valgte at udvikle en helt ny skrifttype der bl.a. var inspireret af skriften på gamle medicinkrukker, som han fandt hjemme hos sin far i interviewet her.

Som lærer kan du finde spændende materialer i vores læringsportal ”DESIGNRPOCESSEN” tilrettelagt i samarbejde med Trapholt, hvor blandt andet apotekerskiltet bruges som case. Du finder den hos Gyldendal her.

Billede: Kontrapunkt

Cyklen

Cyklen spiller en central rolle i mange danskeres liv. Ca. 90 % af danskerne ejer en cykel og i 2019 forgik 49% af alle ture til og fra arbejde og uddannelsesinstitutioner i København på cykel. Men hvornår blev cyklen egentligt opfundet og hvordan har den udviklet sig igennem tiden?

Der bred enighed om at den første cykel blev opfundet i 1817 af tyskeren Karl Friederich Drais von Sauerbronn (1785-1851). Hans selvbyggede model var uden pedaler og han skulle derfor bruge benene for at komme frem. Den fik navnet Laufmaschine, som betyder ’løbemaskine’ og senere gav offentligheden den navnet dræsine efter opfinderen. Først ca. 50 år senere kunne fødderne slippe jorden da franskmanden Pierre Lallement satte pedaler på og cyklen blev en succes i Europa under navnet velocipede. I denne periode begyndte den også at blive populær i Danmark hvor den dog primært var et stykke legetøj for overklassen. I 1880’erne kom en ny karakteristisk cykel til, nemlig væltepeteren fra England. Den var nem at kende med sit kæmpe forhjul der gav cyklen en højere fart. Den var til gengæld svær at holde balancen på og derfor fik den øgenavnet.

I slutningen af 1800-tallet kom safety-cyklen, som minder mest om de cykeltyper, vi kender i dag. På safety-cyklen var hjulene gjort lige store, hvilket gjorde cykling en del sikrere og efter 1. verdenskrig blev cyklen en hverdagsgenstand som alle samfundslag tog til sig. Op igennem det 20- århundrede kom der et hav af forskellige cykeltyper til, heriblandt tandemen, racercyklen, Christiania-cyklen og elcyklen.

Ny cykel i museets samling

Designet i 2018 af Mette Walsted Kristansen og Paul Harder Cohen, Coh&Co

Cyklen ”Erik” er designet til det urbane danske miljø. Fremstillet i et genanvendeligt bæredygtigt kompositmateriale er cyklen perfekt balanceret til varieret bykørsel, den ruster ikke og er med sit særlige kulfiberremtræk nem at vedligeholde – selv i regn og slud. Til cykeldesignet knytter sig også en unik digital identitet som følger med cyklen og som forbinder ejer, cykel, producent og virksomhed sammen omkring ejerskabet og serviceringen. Herved sikres både optimal komfort i brugstiden og at cyklen på alle niveauer forbliver en bæredygtig løsning.

Billede: Coh&Co

Marie Gudme Leth (1895-1997)

Stoftrykkeren Marie Gudme Leth var blandt pionererne, der omkring 1930 genindførte stoftrykket som kunsthåndværk i Danmark. Hun skabte en række klassiske stoftryksmønstre, der var uhyre populære i tiden, men som også i dag charmerer og fascinerer publikum. I Gudme Leths tidlige arbejde var det naturen der inspirerede hendes tekstilverden med blomster- og dyremotivet i fokus. Blomster, frugter, bregner, aber og elefanter, palmer, orkideer og eksotiske fugle blev til en række stemningsfulde mønstre, eksempelvis det ikoniske ’Kirsebær’ fra 1946. Også hendes rejser ud i verden kom til at præge, så tekstilerne fik navne som ’Beirut’ og ’Calicut’ og senere blev det de geometriske former og smukke farvesammensætninger der prydede hendes arbejde.

Se flere af stoftrykkerens tekstiler i museets digitale samling her.

Margretheskålen (1954)

Med sin funktionelle tud, der er god at hælde pandekagedej af og det praktiske håndtag, når man skal røre frikadellefars, er den køkkenredskabernes ubesejrede dronning – skåle-ikonet over dem alle: Margretheskålen. Og så er den opkaldt efter ingen mindre end Hendes Majestæt Dronning Margrethe.

Skålen blev designet af Jacob Jensen hos Sigvard Bernadotte og Acton Bjørns tegnestue for firmaet Rosti. Bernadotte, der var søn af den svenske konge og dermed onkel til vores nuværende dronning, fik lov til at give skålen dens navn og opkaldte den efter hans niece Prinsesse Margrethe.

Siden 1954 er skålen solgt i millionvis verden over og produceres stadig i dag. Brugte Margrethe-skåle gensælges ofte og mange går i arv. Skålen er nemlig så godt lavet at den ikke kan slides op.

Margretheskålen er stort set uændret siden 1954, hvor den kom på markedet i fire forskellige størrelser og farven hvid, samt pasteltoner af grøn, gul og blå. Ligesom dengang, bliver skålen i dag produceret af melaminplastic og har samme form. Dog blev der i 1968 tilføjet en gummiring i bunden der sikrede en mere skridsikker skål og sidenhen er den blevet lanceret i flere størrelser og et praktisk låg er ligeledes kommet til.

Der hvor skålen har gennemgået de største ændringer er de mange forskellige farver den er lavet i, som afspejler tidens trends. Fra 1950’ernes bløde pastelfarvede univers så vi skålen skifte farve til knaldrød under 1960’ernes farvestærke popdesignbølge. 1970’er var det de brune nuancer der hittede hvorefter den blev minimalistisk sort og hvid i 1980’ernes rene hightech æstetisk. I 00’ernes samtalekøkkener var det skarpe farver som limegrøn og dybe auberginefarver og i dag følger skålen stadig modens farvehjul og fås eksempelvis i ”Nordic blue” og ”Pebble Terra”. Dog er det stadig farverne hvid, rød, lysegrøn og oceanblå der er de mest populære.

Foto: Rosti