Director's Choice:
Anne-Louise Sommer fortæller om sine design-
favoritter

Af Anne-Louise Sommer

“Kan en museumsbygning være en genstand? I så fald er vores fredede bygning fra midten af 1700-tallet den største genstand, vi har. Vi har i de sidste ti år brugt uanede midler og tid på restaurering af den vidunderlige, men dårligt vedligeholdte, bygning. Og som en anden Fugl Fønix er den genopstået og danner ramme om museumsbesøg af stadig flere gæster der kommer fra alle egne af verdenen.”

P.S. Krøyer, 1851–1909

“Den portrætterede er Pietro Krohn (1840–1905), en mand med mange talenter. I 1893 blev han Det Danske Kunstindustrimuseums første direktør. Han var kunstmaler, illustrator, kunstnerisk direktør på porcelænsfabrikken Bing & Grøndahl, økonomisk chef, kostumier og operainstruktør på Det Kongelige Teater og sidst men ikke mindst en visionær mand, der omfavnede en ny tid.”

Kunstner ukendt, Syrien

“Den lille iriserende glasflaske fra 800-tallets Syrien er blot 11 cm høj, og et fascinerende vidnesbyrd om en svunden tid og en fjern kultur. Flasken blev hjembragt af den danske geograf og opdagelsesrejsende Barclay Raunkiær (1889–1915), der i 1911–1912 foretog en omfattende ekspedition til den arabiske halvø. Vi ved ikke meget om det syriske fund, men må antage, at det finder sin berettigelse i museets samling på grund af materiale og teknik.”

Kunstner ukendt, Mingdynastiet, Yung-lo-perioden

“En af topgenstandene i vores Østasiatiske Samling er en kinesisk kande fra Mingdynastiet, Yung-lo-perioden i 1400-tallets start. Kanden er usædvanlig af flere årsager. Den er stor og har en markant, firkantet tud. Formen kan tilbageføres til den nære Orient, til Persien, hvor man ofte finder den type kander i metal. Kanden er et godt eksempel på, hvordan fjerntliggende, fremmede kulturer har influeret hjemlige, i dette tilfælde kinesisk og er blevet modificeret, forbedret og videreudviklet.”

IKKE EN DEL AF UDSTILLINGEN

De sydlige Nederlande

“Verdure betegner et vægtæppe, hvis vævning domineres af ‘det grønne’, af planter, træer – kort og godt af naturens motiver. Billedtæpper var populære i fyrstehusene og den absolutte elite. Man talte om “mobile fresker”, for vævningerne kunne transporteres. De tjente flere formål: bidrog til opvarmning af de kolde slotte, var dekorative og fortalte forherligende historier om sejre og storhed. I museets samling findes dette sjældne eksempel på en rendyrket verdure fra omkring år 1500.”

IKKE EN DEL AF UDSTILLINGEN

Udskåret, graveret og toucheret nautil

“Enhver, der som barn har samlet sten og skaller i strandkanten, vil vide, at havet lader kostelige gaver komme til syne. Nautilen er et bløddyr, der lever i havet i et sneglelignende hus og i varierende former og størrelser. Siden antikken har konkylier og porcelænssnegle været populære samlerobjekter med stor fascinationskraft. Vores nautiluspokal er raffineret monteret på en helt enkel sokkel og en sekskantet fod i skinnende perlemor. Nautiluspokalen er ikke dateret, men er formentlig fra midten af 1600-tallet.”

Kunstner ukendt, Meissen, Tyskland

“Hver tid sine modeluner, og 1700-tallet var storhedstiden for snus- tobaksdåser, de såkaldte tabatières. Både mænd og kvinder brugte snus, og var man velstående, ejede man flere snustobaksdåser og kunne efter situationens karakter bringe en given dåse i spil i mødet med andre. Man undres over, hvordan denne tabatière indgik i udvekslingen. Med sin fuldmodelerede, prægtige rotte har den en anden karakter end de velkendte blomster, byprospekter og erotiske optrin.”

Lorenz Spengler, 1720–1807

“Tempel med snegletrappe er et forunderligt værk. Man kan aldrig se sig mæt på detaljerne. Blikkets lystvandring fortaber sig i kringelkroge og finurligheder. En himmelsk snegletrappe, hvor spiralbevægelsen snor sig om sin egen akse og langsomt jævnes ud. Turen opefter er svimlende, som ophævedes tyngdekraften. Drejekunsten var kongen blandt håndværk. Tænk, at dette er skabt af et menneske.”

Flora Danica, 1752–1803 / Langstilket urt med hvide blomster

“Det overdådige porcelænsstel Flora Danica blev født af oplysningstidens vilje til at kortlægge alt. I 1790 fandt bogværket vej fra Christiansborg Slot til den nyetablerede Kongelige Porcelænsfabrik, og det blev startskuddet til fremstillingen af et kongeligt stel dekoreret med betagende blomstermaleri og overdådig guldstaffage. Hvem der skulle modtage det første stel, er uvist, men det siges at være den botanisk interesserede russiske kejserinde Katarina den Store, der dog døde forinden, og stellet blev i Danmark.”

Sano Naoyoshi, japansk

“Fra 1603 og frem til sidste halvdel af 1800-tallet var Japan lukket for Vesten. Det var derfor et ukendt land af stor og fremmedartet skønhed, der åbnede sig i 1868. Tsubaer var avancerede metalarbejder og tæt knyttet til den tusindårige gamle samuraikultur. Som parérplade blev tsubaen placeret mellem sværdklingen og grebet for at beskytte krigerens hånd. Udover funktionen var dekorationen central: mennesker, dyr, naturscenerier, hverdagsoptrin eller mytiske figurer, der forlenede bæreren med særlige kræfter.”

Michael Steen, 1738–1821, norsk

“Måske kan man kalde et hovedvandsæg et smykke med en funktion? I hvert fald var de en uomgængelig del af påklædningen for velstående folk og understøttede sociale koder. Vi har adskillige hovedvandsæg i samlingen, men jeg har valgt dette, fordi det kan fortælle flere historier. Hovedvandsægget repræsenterer sin lidenhed til trods en brugsgenstand og et mesterstykke, fornemt, dekorativt håndværk i eftertragtet og prestigefyldt sølv, der signalerede klasse og social status.”

Rasmus Malling-Hansen, 1835–1890

“For mig er design visionært og transformativt, skabt for at forbedre en livssituation. Alt dette gør sig gældende her. Da jeg så skrivekuglen udstillet i den tyske filosof Friedrich Nietzsches hjem i Weimar, forstod jeg rækkevidden af opfindelsen. Nietzsche var næsten blind, da han i 1881 anskaffede den. Det var for at hjælpe blinde, at Malling-Nielsen havde udviklet dette lille mirakel, der muliggjorde produktion af skrift, når synet svigtede. Et stykke industriel design udviklet med hjertet.”

Pietro Krohn, 1840–1905

“Yppigt og overdådigt er Hejrestellet. Det var også nyskabende. Komponeret af Pietro Krohn, med inspiration fra Japan, vakte det stor opmærksomhed. I samarbejde med Fanny Garde, Effie Hegermann-Lindencrone og Ludvig Brandstrup, skabte de fire vinkøleren. På de mange steldele ses hejren flyvende i ensom majestæt eller i flok, malet på fladen eller fremstående i relief, i helhed eller detalje. Den også i Danmark velkendte fugl var et yndet japansk motiv, og stellet er uløseligt forbundet med Krohns dybe kendskab til japansk kunst.”

Paul Gauguin, 1848–1903, fransk

“Umiddelbart ser den undseelig ud, den lille vase – og dog er den et hovedværk inden for både kunsthåndværk og kunst. Den store franske kunstner skelnede ikke mellem de to kategorier, og regnede selv keramik for kunst. Værket er et kraftfuldt udtryk, der vidner om en svær fase i kunstnerens liv. Understøttet af overfladens stoflighed og den dramatisk okseblodsglasur griber det beskueren. Kombinationen af portræt og vase er i slægt med præcolumbiansk keramik, som Gauguin stiftede bekendtskab med under sin barndom i Lima, Peru.”

René Jules Lalique, 1860–1945, fransk

“René Jules Laliques overdådige smykke er skiftevis blevet kaldt en hattenål, en brystnål og et hårsmykke. Men en nål er det, og uanset hvor det blev placeret, er det mageløst. Et af naturens mange hverdagsscenerier er her løftet til juvelerarbejde i verdensklasse. Den franske juvelers popularitet var umådelig stor, så hans værker var bekostelige og ofte forudbestilt. Alligevel lykkedes det museet at erhverve dette fine eksempel på hans mesterhånd.”

Effie Hegermann-Lindencrone, 1860–1945

“Denne klump af en vase synes at være en håndfuld blomster i fuld flor. Og man kan spørge sig selv, om det overhovedet er en vase, når det gennembrudte porcelæn ikke gør det muligt at holde vand? Det bringer Effie Hegermann-Lindencrones værk over i kategorien fri kunst. Vasen erhvervede museet på verdensudstillingen i Paris 1900, og med det gennembrudte korpus og detaljerigdommen, hvor bladhang og blomster fletter sig ind i og ud af hinanden, tiltrak den opmærksomhed.”

Fisker & Nielsen A/S

“I 1906 åbnede to driftige, yngre mænd P.A. Fisker og H.M. Nielsen en lille baggårdsfabrik for elektromotorer ved København. Snart skulle det, under navnet Nilfisk, blive en dansk, globalt markedsledende industrivirksomhed, der udviklede moderne rengøringsudstyr til hjem og industri. Særlig markant var L10-støvsugeren fra 1922, der, i al sin enkelhed, er et uovertruffet tidligt industrielt design.”

Poul Henningsen (PH), 1894–1967

“Her på museet skrev vi belysningshistorie, da vi i 1926 med netop denne lampe blev det første museum i Danmark med elektrisk lys. I dag er en PH-lampe synonymt med godt design og findes i mange danske hjem og offentlige bygninger. Akkurat som det havde været PH’s ønske – at skabe en demokratisk, tilgængelig brugsgenstand.”

IKKE EN DEL AF UDSTILLINGEN

Kaare Klint, 1888–1954

“Rød Stol er skoleeksemplet på, hvordan et historisk materiale transformeres og tilpasses en ny tids behov. Denne tilgang lagde grunden til en moderne tradition, hvor dansk møbeldesign spejlede danske dyder og kvaliteter, men på en klangbund af tidløs og international inspiration.”

Marie Gudme Leth, 1895–1997

“Når en mand træder frem på scenen og skaber nyt, er han en mester inden for sit felt, en “founding father” eller et geni alt efter bedrift og temperament. Når en kvinde træder frem, og sætter markante aftryk, er hun en pioner, det siger lidt om, hvor sjældent det sker. Men der er eksempler, og de skal huskes. Et af dem er Marie Gudme Leth, der var en pioner inden for stoftryk, som hun genindførte som håndværk i Danmark i 1930.”

Finn Juhl, 1912–1989

“Det store danske designeventyr og det 20. århundredes danske guldalder, der var drevet af møbelkunsten, var startet. Arkitekt Finn Juhl havde i samarbejde med snedkermester Niels Vodder en stand, der ikke lignede noget andet. I museets papirsamling har vi Finn Juhls originale akvareller og tegninger, der viser Høvdingestolen og -sofaen, Ægypterstolen og det utrolig elegante butterfly-sofabord.”

KOMMER MEDIO MAJ

Aage Rasmussen, 1913–1975

“Et godt eksempel på den humoristiske tone, der på vej ind i jetalderen blev del af markedsføringen, sås i Aage Rasmussens plakat “No Giraffes, please – But almost anything else” fra ca. 1950 for SAS. I plakaten var det heroiske nedtonet til fordel for en lethed og smil på læben, når SAS reklamerede med, at de tog stort set al cargo om bord … dog helst ikke giraffer.”

IKKE EN DEL AF UDSTILLINGEN

Marianne Riis-Carstensen, 1927–2019 og Finn Juhl, 1912–1989

KOMMER MEDIO MAJ

“Igennem 1950’erne havde Finn Juhl den nyuddannede indretningsarkitekt Marianne Riis-Carstensen ansat på tegnestuen. Hun havde en sikker farvesans, var en sand mester i akvarelmaling, arbejdede med lys-skygge virkninger på til tider dramatisk vis og udførte de fleste af akvarellerne. De to udgjorde et helt særligt match, hvor en raffineret æstetisk sans dannede klangbunden i samarbejdet.”

Sigvard Bernadotte, 1907–2002 og Acton Bjørn, 1910–1992

“Kan noget så ydmygt som en køkkenskål indskrive sig i designhistorien? Hvis man spørger mig, er svaret ja. Og ofte fremhæver jeg Margretheskålen fra 1954 som et gennemført stykke industriel design, der har forandret hverdagen for husmødre til det bedre. Og til stadighed gør det, for den er faktisk lige så populær og storsælgende nu.”

Verner Panton, 1926–1998

“Man kan næsten kun blive glad, når man ser Verner Pantons ikoniske stol fra 1960 i klare pangfarver. Og hvor meget jeg end elsker den danske møbelkunst, snedkersamarbejdet og den demokratiske tilgang fra årtiet forinden, så er der noget befriende over Pantonstolens provokerende gestus. En visuel knytnæve slet og ret.”

KOMMER MEDIO MAJ

Grete Jalk, 1920–2005

“På én gang ubesværet, som en løs krusedulle, der finder sin form på et stykke papir, og markant fremstår Grete Jalks stol. Den skriver sig ind i traditionen af skalmøbler, hvis eksperimenter med lamineret træ i det 20. århundredes midte, blev definerende for den organiske modernisme.”

KOMMER MEDIO MAJ

Karen Kjeldgård-Larsen, født 1974

“Det er næsten et eventyr, historien om Mega Mussel, med en klassisk start, et overraskende indhold og en lykkelig slutning. Man kan ikke forestille sig mere ikonisk dansk porcelæn end det musselmalede stel. Det er porcelænshistorie, og Den Kongelige Porcelainsfabriks tidlige succes fra 1800-tallet var forbundet med netop dette: Hvidt porcelæn, fint håndmalet med det karakteristiske blå mønster. Enkelt og dog udtryksfuldt, uhyre detaljeret og forfinet.”

Karen Bennicke, født 1943

“Karen Bennicke er blandt vores store danske keramikere, og har et særegent udtryk og en fascinerende systematisk og udforskende tilgang til former og rum. Vi har flere af hendes værker i samlingen, men valget falder på den finurlige Urban Complex VII, fordi den skiller sig ud i rækken af de i alt otte skulpturer, som 2015–16 serien består af.”