Det sker

Byg & Bajer -Kroppen

fredag kl. 16:00 den

Tid: Fredag d. 23. februar, kl. 16.00-20.00
*Bemærk, at museets udstillinger lukker kl. 18.00.

Sted: Stensalen, Designmuseum Danmark

Fordriv kulden og glem vintermørket for en stund: Vi giver dig varmen tilbage i kroppen på Designmuseum Danmark med februars udgave af Byg & Bajer.

Denne fredag sætter vi fokus på design og kroppen. Tegn design-croquis i museets festsal, kom på omvisningen ”Design og menneskekroppen”, aktiver hænder og kreativitet i vores workshop. Eller sæt gang i syns- og smagssanserne med god mad og drikke fra Café Klint i Stensalen, som i dagens anledning er iscenesat af Storm&Goto til et varmt og kropsligt univers.

Program

16:00-20:00: Workshop, mad, drikke og musik i Stensalen

16.30-17.00: Omvisning – ”Design og menneskekroppen”. Vi mødes i forhallen på museet

17.10-17.40: Omvisning – ”Design og menneskekroppen”. Vi mødes i forhallen på museet

17.00-18.00: Design-croquis i Festsalen (med pause)

20:00: Tak for i aften (Bemærk, at museets udstillinger lukker kl. 18.00)

Billede: Koncept af Storm&Goto

 

Design-croquis

Som en del af Byg & Bajer kan du undersøge mødet imellem menneskekrop og designgenstand i Designmuseets smukke festsal. Vi sætter rammen for en inspirerende, intim og æstetisk oplevelse og stiller croquismodel, designgenstande og tegnematerialer til rådighed. Undervejs holder vi en pause, hvor der er mulighed for at købe drikkelse og strække benene.

Design-croquis koster 75 kr. og kræver tilmelding.

Tilmeld dig her

Billede: Skitse af Storm&Goto

Omvisninger

Kom på en anderledes omvisning i museets udstillinger, hvor vi sætter fokus på mødet imellem design og menneskekroppen i udstillingerne Det 20. Århundrede og Dansk Design Nu. Igennem forskellige genrer som arkitektur, produktdesign og mode undersøger vi, hvordan designere har ladet sig inspirere af, designet til og nogen gange glemt, menneskekroppen.

Omvisningerne vil foregå på dansk. Med billet til museet er omvisningerne gratis, men kræver tilmelding:

Tilmeld: Omvisning kl. 16.30 – 17.00

Tilmeld: Omvisning 17.10-17.40

Adgang til museet er gratis for studerende og unge under 26 år. Bemærk, at museets udstillinger lukker kl. 18.00.

Workshop

Slip kreativiteten løs og lav finurlige pom pom’er af øjne og bryster i Stensalen. Køb et materiale-kit og få hjælp af vores dygtige undervisere, mens du drikker en øl.

Materiale-kit til pom pom’er koster 20 kr.

Fredagsbar i Stensalen

Til denne udgave af Byg & Bajer har designbureauet Storm&Goto omskabt Stensalens kølige enkelthed til et festligt og farverigt rum, langt væk fra februars grå palet. Her kan du købe øl, drinks og mad fra Café Klint, som disker op med sansevækkende lækkerier.

Storm&Goto

Den danske designduo Storm&Goto arbejder med oplevelses- og formidlingsdesign. De elsker den kreative proces, hvor tingene vendes på hovedet for at skabe involverende løsninger og interessante rum, som fortæller en historie.

Læs mere på stormgoto.com