Copenhagen Cooking
En eventyrlig
aften i museumshaven (UDSOLGT)
Fredag den 18. august 2023
I den ældgamle museumshave under de historiske lindetræers kroner, dækker Designmuseum Danmark op til en spektakulær middag med inspiration fra museets aktuelle udstilling ‘Bord, dæk dig! I havens skønne, autentiske rammer mættes alle sanser mens den anmelderroste museumscafé disker op med en overdådig menu af lækre, sæsonbaserede råvarer, rustikt anrettet på fade. Spis dig eventyrligt mæt i de mange lækkerier, og bliv samtidig klogere på borddækningens historie op igennem tiden.
Velkommen til en magisk middagsoplevelse i museumshaven.