Skip to content

DET SKER

UDSOLGT: MorgenFORMAT: Design af fremtidens
børnehospital

Tirsdag den 25. marts kl. 8.30-9.30

Sted
Designmuseum Danmarks café FORMAT

Dato og tidspunkt
Tirsdag den 25. marts kl. 8.30-9.30. Dørene og kaffebaren åbner kl. 8

Entré
Gratis, men billetbestilling er nødvendig

FÅ BILLET HER

Bemærk: Der er et begrænset antal pladser. Billetten kan ikke refunderes, men kan gives videre.

 

Kom til MORGENFORMAT og hør, hvordan designere og samarbejdspartnere bag Mary Elizabeths Hospital, der åbner som en del af Rigshospitalet i 2027, arbejder med designtænkning, servicedesign og brugerinvolvering. Designer Anette Hedegaard fra Rigshospitalet og kreativ chef for File Under Pop, Josephine Yaa Akuamoah, gæster Designmuseum Danmark.

For de berørte familier bliver besøgene på hospitalet hurtigt vævet sammen med deres øvrige liv og hverdag. Deres samlede oplevelse af hospitalet afhænger ikke kun af resultatet af selve behandlingen, men også af den måde, de bliver mødt på, hvad de oplever imellem behandlingerne, og hvorvidt de som patienter og familier oplever, at der er en god sammenhæng i deres forløb.

Rigshospitalet har opbygget et internt, tværfagligt designteam bestående af arkitekter, antropologer, servicedesignere, produktdesignere og playdesignere, der, sammen med hospitalets brugere, skaber Mary Elizabeths Hospital.

På Designmuseum Danmark kan man frem til ultimo april opleve udstillingen Hjerterum: Det helende hospitals design, der giver et indblik i fremtidens børnehospital, Mary Elizabeths Hospital, og samtidig dykker ned i historien om fortidens helende hospitalsdesign. Vores to gæster tager os med på en tur gennem de mange designprocesser, brugerinvolveringstiltag, valg og fravalg, samt tankerne om, hvordan design kan være med til at skabe hjemlighed på fremtidens hospital.

OM MORGENFORMAT

MORGENFORMAT er Designmuseum Danmarks samtaleformat for de morgenfriske, der gerne vil rustes til både de faglige snakke og dem, der foregår i frokostpausen. MORGENFORMAT inkluderer en kop filterkaffe, og der vil være mulighed for at tilkøbe specialkaffe og brød i caféen.

Hvert arrangement afsluttes med, at vores gæster deler deres bud på designobjekter, som ingen bør undvære, samt giver tips til bøger, podcasts eller serier, som alle med interesse for design bør opleve.