Det sker

Design X Change

Hver lørdag kl. 10:00 og søndag kl. 10:00 i perioden

Kontakt
Anders Eske Laurberg Hansen
Formidlings- og eventkoordinator
alh@designmuseum.dk

Design X Change er
blevet til i samarbejde
med Danske Kunsthåndværkere &
Designere og Design denmark.

Kom og vær med, når designere, kunsthåndværkere, tænkere, virksomheder og uddannelsesinstitutioner mødes for at dele deres viden og passion for en bæredygtig fremtid. Tag venner og familie med. Der er masser af boder hvor du kan købe lækre produkter, kreative workshops, talks, og aktiviteter for alle.

Du kan møde virksomheder der viser, hvordan de anvender resurser på miljøvenlige måder, og du kan møde ildsjæle, der brænder for at skabe en grønnere fremtid for alle. Børn, unge og voksne kan prøve kræfter med at bygge deres eget design af bæredygtige materialer i workshops.

Design X Change er en del af Danish Design Festival.

Til Design X Change kan du møde:

TAKT

TAKT skaber smukke designmøbler uden fordyrende mellemled, men med en kompromisløs tilgang til social og miljømæssig bæredygtighed. Første kollektion fra TAKT er designet af danske Thomas Bentzen, engelske PearsonLloyd og finske Rasmus Palmgren. Med et forfriskende nyt tag på de klassiske skandinaviske designprincipper om at skabe tidløse kvalitetsmøbler til folket, designer og producerer TAKT smukke, komfortable og holdbare møbler til en fair pris. TAKT tror på transparens i både produktion og prisstruktur, så kunden ved, hvor materialerne kommer fra, hvordan møblerne produceres, og hvordan prisen fastsættes.

Læs mere om TAKT her

Cosmus Corporated

Cosmus Corporated syr kjoler og toppe i brugte, farverige og mønstrede tekstiler som fx duge og gardiner. Materialerne er købt rundt omkring i Danmark, primært i genbrugsbutikker og loppemarkeder, og dernæst syet i København. Der er således minimalt med CO2 udledning, både ift. transport og produktion af materialerne. Der udvælges kun stoffer i god kvalitet og stand og i rene naturmaterialer som bomuld eller hør.
Alle kjoler og toppe er unika og det findes derfor kun en i hver størrelse. Målgruppen er kvinder i stort set alle aldersgrupper.

Se mere fra Cosmus Corporated her 

Mater

Mater blev grundlagt i København i 2006 af Henrik Marstrand og er et bevidst og etisk brand baseret på en stærk designfilosofi og et solidt håndværk. Gennem samarbejde med en ekstern base af veletablerede og nye designtalenter kombinerer Mater eksklusive high-end møbler og belysning med arbejdsmetoder, der støtter både mennesker, lokale håndværkstraditioner og miljøet. Æstetikken bag Maters udtryk har tydelige referencer til skandinavisk minimalisme, og alle designs er skabt med brug af bæredygtige eller etisk forsvarlige materialer.

Læs mere om Mater

Artikel

Artikel tager produktionen tilbage til København og designer tøj i omhyggeligt udvalgte metervarer med udtryk og holdbarhed fra møbeltekstilfirmaet Kvadrat og fra Italien, Storbritannien og Japan.

Læs mere om Artikel her

KEA

FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling er inspirationskilden til 8 nystartede smykkebrands fra Københavns Erhvervsakademi KEA. Hver især skaber de unikke smykker i håb om at inspirere og skabe opmærksomhed om bæredygtighed. Emnerne strækker sig fra livet under vand og på land, klimaindsats, ansvarligt forbrug og produktion, samt at stoppe sult.

VØLVE

Vølve er håndlavede økologiske hudplejeprodukter. Hvert produkt er omhyggeligt fremstillet med respekt for råvarernes kvalitet og med så lidt miljøpåvirkning som muligt. Hos Vølve handler det om at skrælle al det kunstige bort, for i stedet for at skabe et transparent, enkelt og ærligt skønhedsunivers. Vores produkter er baseret på naturens visdom og mange århundredes viden om de nordiske planters aktive bestand og helende egenskaber. Ved udviklingen af vores produkter forener vi naturmedicinske traditioner med den seneste forskning inden for moderne dermatologi. Vølve fremstillet i små batches på eget laboratorium på Frederiksberg i København.

På Vølves workshop vil du lære hvordan du kan forvandle rester i køkkenskabet om til lækre hudplejeprodukter. Du lærer bl.a. at ffemstille din egen bodyscrub, som du efterfølgende kan tage med hjem.

Læs mere om Vølve her

Signe Wenneberg - botanisk kiosk

POP-UP: Nordic Design Competition

Se de fem finalister fra Nordic Design Competition, som hver giver deres bud på en bæredygtig stol. Og oplev Danmarks bidrag “Den kystnære stol” designet af Nikolaj Thrane Carlsen som vandt konkurrencen.

Læs mere her

 

The Organic Company

The Organic Company er en dansk designvirksomhed, som designer og markedsfører interiørtekstiler i 100% GOTS certificeret økologisk bomuld. The Organic Company er på en mission. Vi vil gøre udbrede viden om hvor vigtig økologi er for vores miljø og vores sundhed. Og hvor vigtigt det er at vi alle køber mindre og bedre. Forandring kræver nemlig handling. The Organic Company går forrest ved at skabe en designforretning, der ikke skader vores klode.  

Det gør en forskel.

Læs mere om The Organic Company her

Squarely

DropBucket

DropBucket skaber funktionelle, bæredygtige og danskproducerede affaldsløsninger til events og festivaler. Første kollektion blev designet i FSC-certificeret genbrugs-bølgepap i 2014 af danske Marie Stampe og færøske Heiða Nolsøe. Sidenhen har DropBucket vundet adskillelige priser heriblandt Red Dot: Best of the Best for sit æstetiske, praktiske og intuitive design. I dag bliver DropBucket anvendt til en lang række festivaler og events i hele Europa. DropBucket tror på bæredygtigt adfærdsændrende design som gør en forskel, hvorfor vi tilbyder løsninger til affaldssortering og i år lancerer en helt ny kollektion i genbrugsplastik. De nye produkter er de første bundløse skraldespande på markedet og er designet til bionedbrydelige poser.

Læs mere på: www.dropbucket.com

Beyond coffee