Skip to content

Det sker

KUN MED ÅRSKORT: DESIGNDIALOG OM SUNDHEDSDESIGN FØR, NU OG I FREMTIDEN

Torsdag den 13. marts kl. 17-18

Sted
Omvisningen starter i museets forhal

Dato og tid
Torsdag 13. marts kl. 17-18

Entré
Gratis, men kræver tilmelding. Dette er et særevent for årskortholdere. Du kan købe én billet, hvis du har et årskort til én person, og to billetter hvis du har 1+1 årskort

FÅ BILLET HER

Bliver du forhindret?
Da der er et begrænset antal pladser, vil vi sætte stor pris på, at du sender en besked til info@designmuseum.dk, hvis du alligevel ikke kan deltage. Så kan vi give pladsen videre til en anden interesseret.

 

Tag med på en eksklusiv Designdialog for årskortholdere, hvor museumsdirektør Anne-Louise Sommer tager os med på en historisk rejse gennem designets helbredende potentialer. Arrangementet foregår i udstillingen Hjerterum: Det helende hospitals design.

I januar åbnede Hjerterum: Det helende hospitals design, en udstilling, der fortæller historien om, hvordan de lokaler, der i dag rummer Designmuseum Danmark, tidligere fungerede som hospitalslokaler. Det Kongelige Frederiks Hospital blev opført 1752-1757 og fungerede som hospital frem til 1910, hvor det flyttede ud til Blegdammen og blev til Rigshospitalet. Vi begynder aftenen i den historiske del af udstillingen, hvor vi ser nærmere på hospitalets fortid og rummenes betydning for behandling og helbredelse. Herfra bevæger vi os mod fremtiden og fortællingen om tilblivelsen af Mary Elizabeths Hospital – fremtidens hospital, hvor sundhedsdesign og brugerinvolvering spiller en central rolle.

OM DESIGNDIALOG

Designdialog er en tilbagevendende begivenhed, hvor eksperter fra Designmuseum Danmark inviterer gæster med bag kulissen og dykker ned i udstillingernes tematikker. Museumsinspektører, designere og fagpersoner diskuterer udvalgte nedslag i designhistorien, mens den eventansvarlige Ole Huld leder samtalen. Publikum er velkomne til at stille spørgsmål og bidrage til dialogen undervejs.