Skip to content

Talk

Det trans­kulturelle Japan

lørdag kl. 14:00 den

Sted

Designmuseum Danmarks festsal

Dato og tidspunkt

Lørdag den 4. november 2023 kl. 14 – 18

Priser

Gratis

Japansk te og et glas vin er inkluderet i billetten

Praktisk info

Bemærk at hele arrangementet foregår på engelsk

Billetten giver adgang til eventet, men ikke entré til udstillingerne

RESERVÉR BILLET HER

Kom med til fire spændende foredrag om Japan, når internationale eksperter præsenterer ny forskning om japansk kunst og kultur i et transkulturelt perspektiv.

Japanske genstande har spillet en vigtig rolle i stiftelsen af Designmuseum Danmark. Museet har fra begyndelsen indsamlet og vist genstande fra Japan som et middel til at give inspiration til danske kunsthåndværkere og designere. Stadig i dag har japansk kunst og kultur en fremtrædende position i museets samling.

Det er derfor yderst passende at have en eftermiddag med foredrag om Japan på museet. Fire internationale eksperter vil præsentere ny forskning om japansk kunst og kultur i et transkulturelt perspektiv. De fire foredrag refererer til traditionelle japanske kunstformer som porcelæn, arkitektur, farvetræsnit og klassisk dans. Samtidig vil de tilbyde nye perspektiver på, hvordan japansk kunst og kultur har været en del af en global udveksling af kunstneriske praksisser og æstetiske udtryksmåder.

Foredragsholdere:

Clare Pollard, museumsinspektør ved Ashmolean Museum, Oxford, fortæller om kunstneren Miyagawa Kōzan med fokus på japansk keramik fra Meiji-æraen (1868-1912)

Jens Sejrup, adjunkt i Japan-studier, Københavns Universitet, fortæller om Le Corbusiers bygning til Nationalmuseet for vestlig kunst i Tokyo som verdensarv

Asato Ikeda, lektor i japansk kunsthistorie, Fordham University, New York, fortæller om kunstsamlinger i et politisk perspektiv med fokus på etableringen af museer i Canada og relation til det japanske imperium

Gunhild Borggreen, lektor i kunsthistorie og visuel kultur, Københavns Universitet, fortæller om kulturelle forviklinger i Designmuseum Danmarks arkiv under titlen Japan på udstilling i 1933

Moderator: Anne-Louise Sommer, direktør Designmuseum Danmark.

Der bliver serveret japansk te i pausen og efter arrangementet serveres et glas vin.

Arrangementet er støttet af Novo Nordisk Fondens program for kunsthistorisk forskning.