Det sker

Golden Days på museet

onsdag kl. 17:00 den

Dato

D. 19/09 kl. 17.00-18.00

Mødested: Museets forhal

Pris: 115kr (Billetten giver også adgang til hele museet)

Køb billet her til d. 19/09

 

Inspektøromvisning: Den ukendte designhistorie

Når designhistorien fortælles, er det oftest med fokus på det succesfulde, ekstraordinære og nyskabende. De bristede illusioner og de uindfriede drømme, der ikke vandt genklang i samtiden, udelades af den store fortælling. Museets inviterer til en lystvandring i museets rige samling, hvor fordækte, interessante og sjove historier hives frem og tegner et ukendt, men levende og mangfoldigt billede af designhistorien.

Med museumsinspektører Anne Cathrine Wolsgaard Iversen og Pernille Stockmarr.

Golden Days – Historiens B-sider

Historiens B-sider er det, vi ikke ser ved første øjekast. Fraklippene, eksperimenterne og de blinde vinkler.

I en præstationsfikseret nutid præget af nulfejlskultur og fotofiltre vender festivalen vrangen på historien. Gennem syv discipliner: musik, film, litteratur, kunst, teater, arkitektur og samfundsstof dykker festivalen ned i vores kulturhistoriske skønhedspletter, de oversete tracks, directors cuts, fodnoterne, vildskuddene og historiens missing links.

Målet er at lære af eksperimentets og den vilde tankes kraft. At hylde modet og nysgerrigheden. For det er ofte i grænselandet mellem sammenbrud og nybrud, at verden ændrer sig.

Med Historiens B-sider kaster festivalen et alternativt blik på historien, der gør os klogere på, hvad det er for en fremtid, vi ønsker at skabe.