Det sker
Gratis omvisning: Seje samuraier og yndige yujo’er
Søndag den 3. november kl. 14
Samuraierne og deres ejendele har fået plads på Designmuseum Danmark. Det samme har de smukt afbildede japanske kvinder, hvis liv var knap så skønt, som det umiddelbart bliver fremstillet i de japanske træsnit.
Vi går på jagt efter samuraierne og de såkaldte yujo’er, mens fortællingen om dem og datidens Japan udfoldes.
Der er plads til 20 personer – billetter fordeles efter først-til-mølle-princippet blandt gæster med billet til museet. Billet til omvisningen fås i museets billetsalg.
Bemærk: I tilfælde af sygdom vil omvisningen i stedet være en generel introduktion til museet og udstillingerne.