Kulturnatten 2023

Kulturnatten på Design­museum Danmark

fredag kl. 18:00 den

Hvornår

Fredag den 13. oktober kl. 18 – 24

Entré

Det kræver Kulturpas-billet at deltage i aktiviteterne på designmuseets Kulturnat

Billetter kan købes via nedenstående link

KØB BILLET HER

Én aften – 10 udstillinger

Glæd dig til Kulturnatten på Designmuseum Danmark, hvor du kan gå på opdagelse i museets 10 aktuelle udstillinger – deriblandt den nyåbnede udstilling STOLT, som viser moderne folkedragter designet af Nicholas Nybro – samt prøve kræfter med henholdsvis broderi og japansk farveteknik i kreative workshops. Med Kulturpas får du gratis adgang til det hele.

Skab dit eget broderi

I museets smukke festsal åbner vi dørene for en verden af broderi. Under kyndig vejledning af de dygtige kunsthåndværkere fra I Tråd Med Verden kan du designe og skabe dit eget broderi, som kan tages med hjem. Gennem broderiet dykker vi ned i håndværk og design som historiefortæller ved at hente inspiration til motiverne i egne erfaringer, identiteter og tilhørsforhold. Workshoppen er skabt i samarbejde med I Tråd Med Verden, en socialøkonomisk virksomhed, som driver sy- og designværksteder i udsatte boligområder.

Workshoppen er både for voksne og børn fra ca. 10 år og op uanset erfaring. Workshoppen åbner kl. 18 og lukker for nye besøgende kl. 22.

Bemærk at workshoppen har begrænset kapacitet, og at der kan forekomme ventetid.

Prøv kræfter med Shibori – en traditionel japansk teknik til at lave mønstre

I designværkstedet inviterer vi til at gå på opdagelse i mønstrenes univers. Her kan du afprøve Shibori – en traditionel japansk teknik, hvor man gennem foldninger og farvning kan lave mønstre på tekstil. Vi eksperimenterer med elastikker, klips og tøjklemmer og arbejder på genbrugstekstiler. Du skaber dit eget mønster, som kan tages med hjem. Workshoppen er egnet for familier, og alle er velkomne. Workshoppen åbner kl. 18 og lukker for nye besøgende kl. 22.

Bemærk at workshoppen har begrænset kapacitet, og at der kan forekomme ventetid.

Kulturnatten i Café FORMAT

Denne aften kan du i museumscaféen nyde en lækker Chili con Carne eller Chili sin Carne med et glas husets vin/lille fadøl eller en Østerberg sodavand til 150 kr.

Den lille café på museets forplads, LILLE FORMAT, byder på Kulturnatten på en kop La Cabra filterkaffe og bananbrød til 50 kr.