Det sker
UDSOLGT: MORGENFORMAT med Ida Engholm: Design for planeten
Tirsdag den 27. august kl. 8.30-9.15
Kom til MORGENFORMAT og mød designforskeren og professor ved Institut for Visuelt Design Ida Engholm, der med udgangspunkt i sin bog Design for the New World vil tale om, hvordan vi kan bevæge os fra design, der tjener os mennesker, til design, der i større grad tjener planeten.
Med sin bog Design for the New World fra 2023 argumenter professor Ida Engholm for, at vi i stedet for at fokusere på, hvordan design kan tjene os mennesker, må spørge kritisk ind til, hvilke fundamentale værdier og livssyn, der ligger til grund for vores design. Hvor vi hidtil har haft mennesket og dets behov som centrum for vores design – så gør den omfattende miljømæssige krise det nødvendigt, at vi sætter planeten først. Vi skal gå fra menneske-centreret til planet-centreret design.
Alt dette udfoldes til denne udgave af MORGENFORMAT, hvor Ida Engholm vil medbringe bogens vigtigste tankemodeller og forklare og vise dem visuelt.
MORGENFORMAT inkluderer en kop filterkaffe, og der vil være mulighed for at tilkøbe specialkaffe og brød i caféen.
MORGENFORMAT er Designmuseum Danmarks nye format for de morgenfriske, der gerne vil klædes på til både de faglige snakke såvel som dem, der foregår i frokostpausen. Hvert MORGENFORMAT afsluttes med, at vores gæster kommer med et par bud på designobjekter som ingen bør undvære og nogle tips til bøger, podcasts eller serier, som ingen med interesse for design bør snyde sig selv for.