Det Sker

Nordic Design Competition Sustainable Chairs

Hver tirsdag kl. 10:00, onsdag kl. 10:00, torsdag kl. 10:00, fredag kl. 10:00, lørdag kl. 10:00 og søndag kl. 10:00 i perioden

Hvordan ser fremtidens bæredygtige design ud?

Det spørgsmål rejste konkurrencen Nordic Design Competition – Sustainable Chairs. Verden har ikke brug for mange flere produkter, men de rigtige produkter. I Norden har vi altid inddraget den sociale dimension i design. De nye krav til bæredygtighed betyder at materialer, produktion, distribution og efterspørgsel ændres. Hvordan løser designerne de nye udfordringer?

Alle nordiske designere har helt demokratisk været inviteret til at bidrage med deres eget bud på en bæredygtig stol. Hver nations vinderstol blev vist på UN klimakonference COP24 i Polen hvor publikum kunne stemme på de fem vinderstole. Nu vises de fem stole samlet for første gang i Danmark.

Kom op oplev de fem finalisters bud på fremtidens bæredygtige stol og se det danske bidrag ”Den kystnære stol” af designer Nikolaj Thrane Carlsen der vandt konkurrencen.

Konkurrencen var arrangeret af Nordisk Ministerråd i forbindelse med UN Climate Summit, COP 24 i samarbejde med Dansk Design Center, Svensk Form, DOGA i Norge, Ornamo i Finland, The Iceland Design Centre.