Det sker

Operacyklen på Designmuseum Danmark

onsdag kl. 14:00 den

Tid: 14.00-14.30

Sted: Museets forplads

Pris: Gratis

Operacyklen er mere mobil end nogensinde, når den i løbet af festivalen dukker op ud af det blå.

Store koncertsale, dybe orkestergrave, tyssende sidekammerater og billetreservationer i ualmindeligt god tid. Sådan kender de fleste operagenren, men sådan behøver det ikke at være. Med pop up-formatet Operacyklen har operafestivalen fundet sin egen smidige måde at rykke ud i byrummet. Uden de helt store dikkedarer, blot bevæbnet med sang og akkompagnement.

Denne sommer bærer Operacyklen undertitlen Hit’n’run, fordi den – læsset med et akkordeon, en akkordeonist og to udklædte sangere – tager brug af overraskelsesmomentet og dukker uventet op i det københavnske bybillede for straks efter at bryde ud i musik. Således leverer den udfarende trio et udvalg af perler fra operahistorien, og når den har gjort det, pakkes der sammen igen, hvorefter de musikalske mennesker bevæger sig videre ud i byrummet på yderligere eventyr.

Årets repertoire tæller blandt andet Gonoud-arien Avant de quitter, duetten La ci darem la mano fra Don Giovanni og Il dolce suono, der nok bedre er kendt som Lucia di Lammermoors vanvidsarie.

Medvirkende

Julia Ojansivua / Signe Sneh Durholm

Fritjof Fuglsang / David Kragh Danving

Akkordeon og musikalsk bearbejdelse: Yngvild Ruud

Instruktion: Tine Topsøe

Scenografi og visuel konsulent: Michelle Djarling