Det sker
Påskeferie-
workshop: Design og sy dit eget æg
28. og 30. marts samt 1. april
Æg, spejlæg, æggemad, hønen og ægget, Arne Jakobsen ’Ægget’ – påsken på Designmuseum Danmark står i æggets tegn. I Designværkstedet kan du designe og sy dit eget æg, som du kan hænge op derhjemme som påskepynt. Vi dykker ned i teknikken appliqué, hvor smukke motiver skabes når flere forskellige tekstiler syes ovenpå hinanden. Workshoppen foregår udvalgte dage i påsken i Designværkstedet og er for børn fra 7 år og deres familier.
Påskeferieworkshoppen er et rum for fordybelse med fokus på den kreative proces og udforskningen af forskellige håndværksmæssige teknikker og gode materialer.
Billetter koster 50 kr. pr. deltager (pris for materialer). Bemærk, der er et begrænset antal billetter til hver workshop kl. 10-12.30 og igen kl. 13.30-16. Det er valgfrit, hvornår man kommer i tidsrummet for den workshop, som man har købt billet til.
Skulle lækkersulten melde sig undervejs har museumscaféen FORMAT et særligt tilbud på hjemmelavet kold ‘kokao’ og kage for 50 kr.