Det sker

Panel­debat

lørdag kl. 14:00 den

Lørdag d. 04.05

Kl. 14.00-15.00

Festsalen, Designmuseum Danmark

Pris: Gratis

Radikale materialer til en bæredygtig fremtid

For at imødekomme de store globale ændringer, må vi i dag genoverveje og ændre vores opfattelse af, hvad vi anser som passende materialer. Bivoks, tang, brugt plastik, bark og nanopartikler – er eksempler på hvordan designere er begyndt at skubbe til grænserne.

Materialer er ikke længere kun komponenter i designfremstilling, de er blevet selve genstanden for designet og designerne er selv blevet skabere af fremtidens materialer.

Kom og hør hvordan designere arbejder med disse nye udfordringer. “Affald som det nye råmateriale”, “overraskende naturlige materialer”, “levende stof” bliver nogle af debattens temaer.

Debatten er med designer Jonas Edvard, entreprenør og designer Prisca Vilsbøl og arkitekt Nikolaj Thrane Carlsen som vil diskutere muligheder, ansvar og etiske dilemmaer. Debatten modereres af museumsinspektør Pernille Stockmarr.