Skip to content

DET SKER

Sydney Opera House: Renoveringen af et ikon

Tirsdag den 18. februar kl. 16

Sted
Festsalen

Dato og tidspunkt
18. februar kl. 16-17.30

Entré
100 kroner inkl. et glas vin

KØB BILLET HER

Bemærk: Der er et begrænset antal pladser. Billetten kan ikke refunderes, men kan gives videre.

 

Hvordan moderniserer man en af verdens mest berømte koncertsale uden at miste dens sjæl? Projektleder i DR Koncerthuset Niels Erik Lund vil dele sin unikke erfaring fra designprocessen på Sydney Opera House og give et fascinerende indblik i de mange tekniske og æstetiske overvejelser bag renoveringen.

Hør om, hvordan der blev arbejdet med nye designkrav om tilgængelighed og nye målgrupper og om, hvad der skulle til for at vinde Australian Timber Design Award i 2023, og få et indblik i, hvordan det er at blive en del af operahusets familie og i Jørn Utzons arbejde med et af verdens mest berømte bygningsværker.

Der er mulighed for at nyde et glas vin under foredraget.

Foredraget er arrangeret i samarbejde med Designmuseets Venner.