DET SKER
Veronica Hodges workshop: Den Gyldne Sky
Torsdag den 10. april kl. 17-19
Veronica Hodges arbejder med installationsværker, som er inspireret af naturen. Her på Designmuseum Danmark vil hun sammen med museets gæster skabe et kollektivt værk, som indgår i et større projekt med titlen Den Gyldne Sky.
Den Gyldne Sky er for Veronica Hudges et symbol på samfundsforandring: Hvordan kan vi tænke anderledes, end vi gør? Hvordan kan vi bo anderledes? Hvordan kan vi omstrukturere vores samfund, så det er bæredygtigt for generationer efter os?
Alt forandring er svær, men sammen kan vi gøre det. Derfor inviterer Veronica Hodges alle, som har lyst, til at være med til at bygge ‘en gylden sky’. Det sker over syv workshops, hvor man som gæst kan møde kunstneren og tale om, hvad man tror, der skal til for, at vi tør gå nye veje med vores liv og samfund, mens man klipper i papir og er med til at skabe et kunstværk.
Bemærk: Alle er velkomne uanset alder til disse workshops, der er gratis, og hvor man kan blot kan komme forbi og være med.


