Det sker

Vinterferie og fastelavn

Hver tirsdag kl. 12:00, onsdag kl. 12:00, torsdag kl. 12:00, fredag kl. 12:00, lørdag kl. 12:00 og søndag kl. 12:00 i perioden
Designmuseum Danmark byder på en række sjove aktiviteter i vinterferien. Tag familien, kæresten eller vennerne med på en af vores gratis omvisninger, eller kom og slå jer løs i vores maskeværksted.

GRATIS BØRNEOMVISNINGER

Designmuseum Danmark tilbyder børneomvisning for museets yngste gæster. Børneomvisningen er målrettet børn i alderen 5 – 10 år.

Søndag d. 11/2 kl. 12.00

Tirsdag d. 13/2 kl. 12.00

Torsdag d. 15/2 kl. 12.00

Søndag d. 18/2 kl. 12.00

Tilmelding er ikke nødvendig, men deltagelse efter først til mølle-princippet.

Japanskinspireret maskeværksted for hele familien

I værkstedet får hele familien chancen for at designe masker med inspiration fra de japanske tsubaer, som er udstillet i udstillingen ”Learning from Japan”. Vi bruger tekstiler fra Kvadrat i mange farve og karton og pailletter til at lave flotte dyremasker.

Søndag d. 11/2 kl. 13.00 – 16.00

Tirsdag d. 13/2 kl. 13.00 – 16.00

Torsdag d. 15/2 kl. 13.00 – 16.00

Søndag d. 18/2 kl. 13.00 – 16.00

Det koster 20kr. at være med, kræver ingen tilmelding, og deltagelse sker efter først til mølle-princippet.

Gratis omvisninger

Bliv klogere på design, og tag med på én af vores omvisninger i ‘I Am Black Velvet’ onsdag d. 14. februar kl. 18.00 – 18.30 eller ‘The Danish Chair – an International Affair’ søndag d. 11. og 18. februar. Omvisningerne er gratis efter betalt entré og kræver ingen tilmelding.

Læs mere om omvisningerne i vores kalender

Slå katten af tønden

Vi skyder vinterferien og de japansk inspirerede værksteder i gang med et fastelavnsarrangement søndag d. 11. februar, hvor du kan slå katten af tønden i museets have. Vi hænger tønderne op mellem træerne i Grønnegården, og jagten går ind på titlen som kattekonge og kattedronning. Tag masken med, som er lavet på værkstedet eller kom i dit eget kostume. Eventet løber af stablen:

Søndag d. 11. februar
13.00 – 15.00: Lav din egen maske i værkstedet
15.00 – 16.00: Slå katten af tønden

Under arrangementet byder Klint Café på et fastelavnstraktement til en favorabel pris.

Tilmeld dig her