Det sker

WORKSHOP & VIN MED ATELIER CPH (UDSOLGT)

torsdag kl. 19:00 den

Tid
Torsdag den 14. november
Kl. 19.00-22.00

Sted
Bauhaus-værkstedet
Designmuseum Danmark

Pris
Workshop og vin/snacks: 350 kr.
25% rabat med årskort til museet.

Indramning af dit værk kan tilkøbes på aftenen til gode priser (MobilePay).

Køb din billet her

Kom til en kreativ og inspirerende workshop, hvor du kan skabe dit eget værk med Atelier Cph.

Vi åbner museet op efter lukketid og inviterer til denne helt særlige oplevelse i udstillingen ’Bauhaus #itsalldesign’. Her danner vores fantastiske Bauhaus-værksted rammen for aftenens hyggelige studie, hvor der også serveres lækkerier i form af vin og snacks.

Under kyndig vejledning af Sara Ingemann og Mandy Rep, der står bag det populære designstudio Atelier Cph, undersøger vi form og farveprincipperne fra Bauhaus-skolen, som inspiration til vores egne billedværker. Med geometri, linjer, lag, papir, udklip og blyantstreger kan du skabe dit eget unikke værk med enkle men virkningsfulde kompositioner af lækre materialer. Tag værket med hjem eller giv det i julegave til en du har kær.

Program for aftenen

  • Præsentation af Atelier Cph.
  • Kort introduktion til udstillingen Bauhaus #itsalldesign.
  • Bauhaus som inspiration og kort gennemgang af principper om form, farve og komposition.
  • Workshop / skab dit eget Bauhaus værk under kyndig vejledning af Atelier Cph.

Undervejs serverer vi god vin og lækre snacks fra KLINT Café.

Om Atelier Cph

Atelier Cph er et kreativt studio baseret i København og blev startet af trend forecaster Sara Ingemann og art director Mandy Repi 2012. Atelier Cph arbejder med concept development, grafisk design, brand-identitet, art direction, styling og print design for diverse mode-, design- og livsstilsbrands. I 2019 lancerede de deres 4. plakatkollektion ‘Deconstructed’, som er inspireret af Bauhaus-bevægelsen og arkitektoniske skitser.

Læs mere om Atelier Cph her