Skip to content

Læring

Grundskole

Kontakt
Mail: booking@designmuseum.dk
Telefon: + 45 40 99 88 33

Telefontid
Onsdag kl. 10-12

Info
Find praktiske oplysninger inden jeres besøg her.

Designmuseum Danmark tilbyder undervisningsforløb for indskoling, mellemtrin og udskoling med varigheder på 1 ½ eller 2 ½ eller 5 timer. Alle forløb aktiverer museets udstillinger og samling gennem en procesorienteret undervisning. Vi arbejder dialogisk og elevernes oplevelser og erfaringer står centralt for al undervisning.

MIDLERTIDIG LUKNING

I sommeren 2025 igangsættes byggeriet af et nyt Videnshus til designmuseet. Byggeperioden vil medføre en midlertidig nedlukning af Designværkstedet fra foråret 2025 og mindst 18 måneder frem.

Tag endelig kontakt til os, hvis du overvejer et læringsforløb i byggeperioden. Museet vil forsat tilbyde børnerettede aktiviteter og læringstilbud i forskellige formater under ombygningen. Hold øje med hjemmesiden, eller skriv til Læring, hvis du har et ønske om et særligt forløb.

Læs mere om det nye Videnhus her

 

SID NED!

Hvad gør en stol til en stol? Hvornår er den Funktionel? Klassisk? Moderne? Og hvilken betydning har designerens valg af materialer for stolens udtryk, holdbarhed og komfort?
Med udgangspunkt i udstillingen DANISH MODERN skal eleverne gennem dialog, refleksionsøvelser og praktiske eksperimenter undersøge forskellige bud på stoledesign gennem tiden. I designværkstedet arbejder eleverne med deres egne designprocesser, når de skal anvende og omsætte erfaringer fra udstillingen til deres egne bud på et nyt stoledesign.

Forløbet er særligt målrettet valgfagsklasser og har et særligt fokus på, at eleverne stifter bekendtskab med forskellige designmetoder samt styrkes i at arbejde procesorienteret og idégenerende. Forløbet kan med fordel bruges som forberedelse til prøven i Håndværk og Design.

Praktisk info

Find praktiske oplysninger inden jeres besøg her

Læs handelsbetingelser ved booking og køb af undervisningforløb her

Målgruppe: Udskoling

Varighed: 2,5 timer inkl. værksted

Pris: 950 kr.

Book et forløb her

MØNSTERLEG

Kig oppe, kig nede. Prikker, striber og tern. Svungne blomstermotiver og alverdens dyr. Mønstre er alle vegne. På husfacader, på byens tage, fortove og offentlige pladser. På vores tøj, møbler, tapeter, gulve og ikke mindst i vores natur. I forløbet MønsterLEG skal vi opdage og undersøge forskellige mønstre og lade os inspirere af deres farver, motiver og rytme. Forløbet starter i museets helt nye udstilling MØNSTERKRAFT, hvor alverdens mønstre fra museets tekstilsamling vækkes til live i en sansemættet totalinstallation, skabt af multikunstneren Henrik Vibskov. Herefter går vi i værkstedet, hvor eleverne ved hjælp af enkle trykteknikker skal skabe deres egne mønstre.

Praktisk info

Find praktiske oplysninger inden jeres besøg her

Læs handelsbetingelser ved booking og køb af undervisningforløb her

Målgruppe: Indskoling & mellemtrin

Varighed: 2,5 timer inkl. værksted

Pris: 950 kr.

Book et forløb her

HVERDAGSDESIGN

Vores hverdag er fyldt med design! Vi lever i og med design, fra vi vågner til vi går i seng. Design løser problemer og opfylder behov. Design redder liv og gør i bedste fald verden til et bedre sted. I forløbet HVERDAGSDESIGN går vi tæt på forskellige hverdagsdesigns i museets udstillinger. Vi undersøger, hvilke problemer designeren har skullet løse med sit design og hvordan menneskers behov, handle- og forbrugsmønstre spiller ind i designerens arbejdsproces. I designværkstedet arbejder eleverne med deres egne hverdagsdesigns og designprocesser, når de gruppevis skal komme med kreative bud på løsninger til forskellige problemstillinger.

Praktisk info

Find praktiske oplysninger inden jeres besøg her

Læs handelsbetingelser ved booking og køb af undervisningforløb her

Målgruppe: Indskoling, mellemtrin & udskoling

Varighed: 2,5 timer inkl. værksted

Pris: 950 kr.

Book et forløb her

Lærercitat:

“Undervisningen på Designmuseum Danmark er inspirerende, legende og motiverende. Alt sammen formidlet af kompetente og imødekommende undervisere.”

Elevcitat:

“Det var en sjov og lærerig introduktion til et teoretisk emne, hvor man inden for en faglig ramme får lov til at lege og eksperimentere.”

Model over Designprocessen

Modellen er udviklet af Læringsafdelingen og kan bruges som et aktivt redskab i museets undervisningspraksis. Modellen kan købes med hjem som plakat til undervisningslokalet som inspiration og redskab hele året.

Find plakaten med designprocessen her, eller  i museumsbutikken.

 

I sommeren 2025 igangsættes byggeriet af et nyt Videnshus til designmuseet. Byggeperioden vil medføre en midlertidig nedlukning af Designværkstedet fra foråret 2025 og mindst 18 måneder frem.

Videnshuset skal blandt andet rumme museets Designværksted, hvilket giver plads til læring og åbne workshoprum med en høj tilgængelighed.

Det nuværende Designværksted bibeholdes og bliver en integreret del af den nye bygning.

Læs mere om det nye Videnhus her