How to kill people

For en del år siden vakte det opsigt og diskussion, da Design Museum London udstillede et såkaldt Kalasjnikov AK-47 stormgevær, designet af den russiske soldat Mikhail Kalasjnikov under 2. verdenskrig. Våbenet var let at anvende, holdbart, driftssikkert og billigt at producere.

Men hørte et militært våben, fremstillet med det formål at dræbe mennesker, hjemme på et designmuseum?

I hundrede år havde man været vant til at se våben udstillet på historiske museer. Sværd, knive, sabler, geværer, pistoler, kanoner osv. Men aldrig før havde man set våben udstillet på et designmuseum, der normalt viser smukke brugsgenstande og møbler.  Genstande, som skal gøre livet bedre og smukkere. Men ifølge direktøren for Design Museum London, Deyan Sudjic, er militære våben også udtryk for gennemført design, hvor funktionalitet og æstetik går op i en højere enhed. Fx er AK-47 let at anvende, holdbart, pålideligt,  driftssikkert og billigt at producere, og opfylder dermed alle de krav, som man normalt stiller til et godt stykke design. Det har som intet andet våben vist sin brugbarhed og holdbarhed under alle mulige vanskelige forhold, og er uden tvivl det mest udbredte våben i den 3. verden blandt guerillakrigere, oprørssoldater og nationale hære.

George Nelson

I 1961 lavede den anerkendte amerikanske designer George Nelson et tv-program på 20 minutters varighed for ”Camera 3” på tv-stationen CBS. Programmet var producereret i samarbejde med staten New Yorks undervisningsafdeling. George Nelsons udsendelse hed ”How to kill people. A problem of design”.  I programmet gennemgik Nelson med fuldstændig tør, saglig stemme våbenes udvikling fra den første sten i stenalderen til moderne raketter.

Han begyndte med at sige følgende:

”Designers create things for people. This means that to function successfully, to produce works of art, designers must have society’s approval of what they are doing. Design for killing is interesting because war occupies so much of our attention, and receives our unquestioning support. The great advantage for the designer in this area is that nobody cares what anything costs. This attitude has been prevalent from the siege of Troy to the bombing of Hiroshima. And it’s this kind of attitude towards money that has always attracted creative people”.

Og George Nelson fortsatte for at præcisere sit formål: ”What we’re talking about is skilling – but not murder, for murder is of no interest for the designer. Murder weapons are almost always improvised – a bathtub, a breadknife, a clothesline. What we are talking about is the kind of killing that is supported by society”.

En af George Nelsons konklusioner var, at udviklingen af våben hen ad vejen havde fjernet angriberen fra ofrene. Bombepiloten, der trykkede på knappen, så ikke de mennesker, der omkom i ruinerne. Og ’kontormanden’, der trykkede på knappen til raketterne i deres siloer, så endnu mindre til, hvad der skete langt væk, hvor raketterne slog ned. Det gælder også i dag, hvor den soldat, der affyrer en raket fra en drone, sidder i USA, mens raketten falder i Afghanistan.  George Nelson bemærkede tørt ironisk til denne udvikling, at designerne havde ”designed the excitement out of killing”.

Billede: Indledende billede til George Nelsons artikel i det amerikanske tidsskrift Industrial Design fra 1961. Figuren er taget fra den tyske læge Johannes de Kethem’s bog ”Fasciculus medicinae” fra 1491 og viser en såret mand.

 

Design og våben

George Nelsons fjernsynsudsendelse vakte naturligvis betydelig opsigt dengang, den blev udsendt. Det var midt under den kolde krig mellem Øst og Vest, og på et tidspunkt, hvor den amerikanske præsident Dwight D. Eisenhower havde advaret mod det militærindustrielle kompleks i USA og dets store indflydelse. Det var en hel ny og anderledes måde at betragte design på, om end militærindustrien selvfølgelig siden tidernes morgen havde været optaget af netop designspørgsmålet. Men i designhistorien og militærhistorien er det kun ganske få designere, hvis navne er kendt, bl.a. Samuel Colt, der opfandt Colt tromlerevolveren i 1836, Carl Walther, der opfandt den tyske politi-pistol Walther P99 i 1929 og førnævnte Mikhail Kalasjnikov, der opfandt stormgeværet AK-47. De fleste designere foretrækker af forståelige grunde at være anonyme. Samuel Colt udstillede i øvrigt sin revolver på Verdensudstillingen i Crystal Palace i London i 1851.

Billede: Forside på den tyske hærs magasin Y, Das Magasin der Bunderswehr, som har vundet pris for design og tryk.

Våben og museer

Selv om der i USA findes omkring 300 millioner skydevåben, og selv om skydevåben er en helt integreret del af populærkulturen, i film, underholdning, tv, tegneserier og nyheder – er der ikke et eneste designmuseum i USA, der udstiller våben. Men måske skulle de militære våben indimellem finde vej til designmuseerne, så deres egentlige funktion og mening også kunne blive diskuteret uden for de snævre militære og historiske rammer. Designere laver ikke kun gode stole og smarte mobiltelefoner. De laver også elegante bomber, miner og skydevåben.

For at sætte disse problemer under debat lavede Paola Antonelli for nogle år siden en online-udstilling på Museum of Modern Art i New York med titlen ”Design and violence”. I en række korte artikler skrevet af bidragydere fra hele verden, fortalte de om deres oplevelser og erfaringer med våben og vold. Udstillingen er udgivet i bogform med samme titel.

Ellers er det småt med litteratur om militære våben i design-sammenhæng. Det tyske designtidsskrift Form har i flere omgange bragt artikler om emnet, og nr. 255 fra 2014 var et særnummer udelukkende om krig og design.

Biblioteket kan anbefale følgende om emnet:

George Nelson: How to kill people. Trykt i det amerikanske tidsskrift Industriel Design, nr. 1, 1961

Paola Antonelli og James Hunt (red.): Design and violence. Museum of Modern Art, 2015

Form, tysk designtidsskrift: Nr. 255, 2014 – samt diverse artikler i samme tidsskrift gennem årene.

 

Nils Frederiksen / Biblioteket