I fokus
Hvidt på hvidt – sting og strenghed
Broderihåndværk af den fineste slags, i en fornem eksamensopgave fra Håndarbejdets Fremmes Seminarium
I Designmuseets bibliotek kan du komme helt tæt på sting og stof, forside og bagside – BÅDE på det færdige broderi OG på processen og vejen dertil – et materielt, taktilt vidnesbyrd om disciplin og æstetik i dansk immateriel og materiel kulturarv.
Eksamensopgaven er udført af Lilo Skaarup, der tog afgang fra seminariet i 1971, og som sidenhen var formand for Foreningen for Håndarbejdets Fremme i en årrække. Den fylder to ringbind, som indeholder originale prøver på broderi af alle de typer, der traditionelt er blevet udført i Danmark. De blev samlet i en mappe og afleveret som afslutning på uddannelsen til håndarbejdslærer.
Seminariet havde i 1960’-90’erne til huse i Bredgade i København, i en bygning tilhørende Designmuseum Danmark, der dengang hed Det Danske Kunstindustrimuseum. I dag foregår uddannelsen til tekstilformidler hos UCC på Campus Carlsberg.
Under streng disciplin blev håndarbejdet formidlet til seminariets elever.

Lilo Skaarup fortæller:
”Jeg gik på Haandarbejdets Fremmes seminarium fra 1968 til 1971. Den første dag kom lærerne og præsenterede sig for os, og jeg husker tydeligt Esther som en lille lidt tæt dame med et stærkt blik – iført en grøn dragt med Haandarbejdets Fremmes nål på reversen. Dengang var hun frøken Fangel for os, og frøken Fangel var streng, men for det meste retfærdig. Hun sagde mindst 5 gange om ugen, når en af os ikke havde nået dagens lektie: ’Det er ikke mig, I snyder – det er jer selv’ – og ret havde hun jo !!!”

Det skal være hvidt!
“Vi havde frøken Fangel i HVIDT BRODERI, og det skulle være HVIDT, når det blev afleveret. Ellers blev det kasseret. En af mine klassekammerater fik en dag kasseret sine hedebo-takker. Hun blev så gal, at hun åbnede vinduet og kastede broderiet ned på Bredgade – men det hjalp jo ikke meget, for hun måtte bare lave det om til næste dag …
Frøken Fangel læste op for os. Jeg husker Karen Blixen og Tom Kristensen; men der var sikkert flere – og findes der noget dejligere end at lytte til god litteratur, når man – som voksen – sidder ganske stille og broderer … Vi nød det i hvert fald …”

“I klassen var en enkelt elev, som frøken Fangel var meget hård imod – og på et tidspunkt syntes vi, at det blev for meget. Det var jo oprørets tid, så vi satte os og skrev et langt meget barskt brev til frøken Fangel. Da vi mange år efter havde inviteret hende til vores 25 års jubilæum, fortalte hun om dengang, hun havde modtaget vores brev. Hun havde tænkt: ‘Enten stopper jeg som lærer, eller også møder jeg op, og så taler vi sammen og får ordnet dette her’. Hun gjorde heldigvis det sidste – og efter det fik vi den bedste tid med hende. … Det har ikke været en nem tid for alle de gamle lærere; men Esther klarede det. Hun var stærk trods sin ringe størrelse”.

Om Selskabet til Håndarbejdets Fremme fortalte Lilo Skaarup til foreningens forårsmøde i 2012:
”Selskabet til Haandarbejdets Fremme blev grundlagt 20.3.1928 med det formål at støtte dansk håndarbejde og kunsthåndværk. Dette gjorde man gennem udstillinger, foredrag og kurser – gennem indkøbs- og salgsvirksomhed samt ved udgivelse af bøger og ikke mindst årskalenderen, Årets Korssting, som har eksisteret siden 1960, og som med tiden er blevet samleobjekt for mange. Som årene gik, fik man opbygget en effektiv organisation med værksted, lokalafdelinger og egne forretninger i en række byer samt håndarbejdsskoler og seminarium. Foregangskvinden i alt dette var Gertie Wandel, som var formand for Selskabet fra 1943 til 1978.
Haandarbejdets Fremme har fra starten været genstand for såvel kongelig interesse som velvilje. Dronning Alexandrine og dronning Ingrid var begge protektricer gennem mange år, og H.M. Dronning Margrethe har foruden adskillige broderidesigns også tegnet Årets Korssting i 1978, 1984 og 2004.”

Danske designere
“Haandarbejdets Fremme har gennem årene vist stor åbenhed over for samtiden og samarbejdet med en række af Danmarks bedste designere, der stilistisk repræsenterer design fra det traditionelle til det eksperimenterende. Allerførst må nævnes broderidesignerne Gerda Bengtsson, Ida Winckler og Edith Hansen, som alle arbejdede på Haandarbejdets Fremmes værksted – og underviste på seminariet. Blandt andre kunstnere kan nævnes Mogens Koch, Dagmar Starcke, Ann-Mari Kornerup, Naja Salto og Mads Stage, væverne Gerda Henning, Vibeke Klint, Lis Ahlmann og Kim Naver, stoftrykkerne Gudrun Stig Aagaard og Marie Gudme Leth samt billedkunstneren og keramikeren Bjørn Wiinblad. Fra nyere tid kan nævnes psaligrafen [papirklipper] Sonia Brandes og arkitekt Ole Kortzau. Desuden var også færøsk og grønlandsk kunsthåndværk repræsenteret i Haandarbejdets Fremme.
Medlemsbladet blev for første gang udgivet i 1934 og har siden været Haandarbejdets Fremmes ansigt udadtil. Foruden at formidle kendskab til både dansk og udenlandsk tekstilhistorie fungerer bladet også som debatforum.”

“I 1930 startede Haandarbejdets Fremme samarbejdet med farveren Ejnar Hansen i Vejle om produktionen af bomuldsbroderegarnet Dansk Blomstergarn. Farvenuancerne er baseret på plantefarver med udgangspunkt i danske almuetekstiler fra ca. 1800. Der er nu omkring 130 forskellige farver.
Det er gået op og ned rent økonomisk for Haandarbejdets Fremme, og i 1996 skete der en reorganisering, hvor forenings- og produktionsdelen blev adskilt. Samtidig afviklede man alle egne forretninger og ændrede det oprindelige navn til Foreningen for Haandarbejdets Fremme. Det betyder i praksis, at Foreningen er arbejdsgiver for produktionen, idet vi stadig er ejere af alle de mange broderidesigns, som forhandles i en lang række butikker over hele landet.”
Anja Lollesgaard, december 2017